Asmaa støtter et ungdomhus for indvandrere

Et ungdomshus for indvandrere kan sætte en stopper for hærværk på Nørrebro begået af frustrerede unge indvandrere. Det mener Enhedslistens folketingskandidat i København, Asmaa Abdol-Hamid, der selv er uddannet socialrådgiver og har været beboerformand i Vollsmose. I Nyhedsavisen giver socialborgmesteren i Københavns Kommune, Mikkel Warming (EL), i dag udtryk for, at han er »meget åben for at drøfte mulighederne for et nyt frirum til de unge indvandrere«. Han siger, at der skal være tale om »et slags ungdomshus, hvor rammerne er løsere end i de kommunale tilbud, men hvor der stadig er en masse professionelle pædagoger og klubfolk«. Kritik fra start Forslaget kommer oprindeligt fra Bjarne Fey, der er leder af Rabarberlandet - et boligsocialt projekt på Blågårds Plads. Men forslaget har fået en hård medfart fra start. Både integrationsrådgiveren Mohammed Rafiq og integrationskonsulent og medlem af Københavns Borgerrepræsentation Manu Sareen (R) har pointeret, at et sådant værested vil modvirke integrationen, fordi ingen danskere vil opholde sig der. Lyt og anerkend Asmaa Abdol-Hamid mener, at det er forkert at skyde idéen ned allerede. Hun mener, at man er nødt til at tænke i nye baner for at få løst problemerne med utilpassede indvandrere på Nørrebro. »Vi kan slet ikke forsvare den situation, der er på Nørrebro og på Blågårds Plads i øjeblikket, men jeg tror, at vi er nødt til at gøre noget nyt og anderledes, hvis vi skal komme problemerne til livs«, siger Asmaa Abdol-Hermid. Hun fremhæver vigtigheden af at lytte til de unge og anerkende dem som mennesker. »De, der er en del af problemet, skal også være en del af løsningen. Derfor er det meget vigtigt, at vi lytter til de unge, når de siger, at de har behov for at have et sted at være. Hvis vi giver dem et ungdomshus, viser vi, at vi anerkender dem som mennesker, og det har de brug for«. Hvorfor to huse? Asmaa Abdol-Hamid forestiller sig, at ungdomshuset bliver et sted, der primært er henvendt til indvandrere, men hvor alle uanset hudfarve er velkommen. De unge skal have medbestemmelse, men der skal også være pædagoger og socialrådgivere tilknyttet stedet. Hvorfor kan de unge indvandrere ikke bare bruge det ungdomshus, der ser ud til at være på trapperne i København? Jeg synes også, at det ideelle ville være, at de unge mennesker, kunne være på samme sted. Men sådan som vi oplever det i øjeblikket, er der ikke ret mange indvandrere, der vil benytte det kommende ungdomshus. De færdes i forvejen sammen og benytter sig ikke af det foreningsliv, vi har i Danmark. Så hvorfor ikke møde problemet, der hvor problemet er og forholde sig til realiteterne«, siger Asmaa Abdol-Hamid. Kreativ vrede Et ungdomshus forbeholdt for indvandrere vil ifølge Asmaa Abdol-Hamid kunne gå hen og blive en kanal for al den vrede, som mange af de utilpassede indvandrere brænder inde med. »Der er brug for et sted, hvor de unge kan bruge noget af den vrede, de har i sig kreativt i stedet for at smadre og brænde biler af. Etniske grupper er gode til at udvikle sanggrupper, kunst og digte - lad os bruge vreden kreativt«, siger hun. Socialborgmester, Mikkel Warming vil drøfte idéen om et ungdomshus henvendt til indvandrere med de andre borgmestre på et møde i næste uge.