Dramatisk fald i kvoteflygtninge fra Irak

Irakiske børn hjemme i Bagdad igen, efter at forældrene forgæves forsøgte at flygte til Syrien.
Irakiske børn hjemme i Bagdad igen, efter at forældrene forgæves forsøgte at flygte til Syrien.
Lyt til artiklen

Siden Danmark fulgte USA ind i krigen mod Irak, har vi stort set ikke modtaget kvoteflygtninge fra Irak. Det fremgår af tal fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Siden Danmark gik med i Irakkrigen 1. marts 2003, har vi modtaget i alt 18 kvoteflygtninge fra Irak. Til sammenligning tog Danmark i perioden 1999-2002 imod 383 kvoteflygtninge fra Irak. Danmark forpligtet til at tage 500 flygtninge
Danmark har forpligtet sig til hvert år at modtage 500 FN-kvoteflygtninge, som de seneste år især er kommet fra DR Congo og Myanmar/Burma. Spørgsmålet om de irakiske kvoteflygtninge skal onsdag debatteres i folketingssalen, hvor integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) skal besvare nogle spørgsmål, der er rejst af de radikales integrationsordfører, Morten Østergaard. Ministeren ønsker ikke at kommentere tallene før debatten. Integrationsministeriet: Vi har bedt om flere irakere
Men i et skriftligt svar til Morten Østergaard skriver Integrationsministeriet, at det er FN, der har formidlet kontakten til de irakiske flygtninge, og at Danmark ved flere lejligheder har opfordret UNHCR – FN’s Flygtningehøjkommissariat – til at forelægge sager om irakiske kvoteflygtninge. »Der er i de senere år modtaget et antal irakiske kvoteflygtninge på den baggrund«, skriver ministeriet. FN kan levere så mange, det skal være
Men den forklaring genkender FN’s Irakkoordinator, Andrew Harper, ikke: »Vi har kapaciteten til at levere så mange flygtninge til Danmark, som de skulle have lyst til«. Andrew Harper skønner, at der i øjeblikket er 80.000-90.000 irakiske flygtninge, »der har akut behov for at blive genbosat i andre lande«. »Jeg ved ikke, hvem den danske regering har kontaktet, men jeg ved, at den internationale indsats for at dele byrden er kritisabel«, siger Andrew Harper. Behov for hjælp til flygtninge i Jordan og Syrien
Det er især de irakiske flygtninge, der opholder sig i nabolandene Jordan og Syrien, der har behov for at blive genbosat, forklarer Andrew Harper. »Det er meget vigtigt, at vi viser Jordan og Syrien, at de ikke er alene med problemet. Ellers ser vi, at de begynder at lukke grænserne til Irak, fordi de ikke kan modtage flere. Og så er situationen først kritisk«, siger Andrew Harper. Dansk Flygtningehjælp: Tag 100 irakere
Dansk Flygtningehjælp har anbefalet, at Danmark ekstraordinært – og ud over kvoten på 500 – skal tage 100 kvoteflygtninge alene fra Irak.

Regeringen tager de stærke flygtninge
Regeringen strammede reglerne for kvoteflygtninge i 2005, så ressourcestærke flygtninge blev foretrukket, og det kritiserer Thomas Gammeltoft-Hansen, ph.d.-kandidat fra Dansk Institut for Internationale Studier: »Vi bør gå efter de svageste af de svage«
»Danmark har med de seneste lovændringer valgt en strategi, der hedder, at man går efter de stærkeste af de svageste. Og det nytter ikke noget. Vi bør gå efter de svageste af de svageste: dem, der er forfulgte, også i nærområdelandene: f.eks. kristne mindretal eller palæstinensere og dem, der er sværest at beskytte som uledsagede børn, ældre, kronisk syge, handikappede og kvinder«, siger Thomas Gammeltoft-Hansen. To millioner flygtninge i Syrien og Jordan
Men selv hvis Danmark tager mange ekstra kvoteflygtninge, vil det ikke betyde det store, vurderer Thomas Gammeltoft-Hansen: »Syrien og Jordan har en kæmpe flygtningebefolkning på op imod to millioner, og i forhold til det politiske niveau dernede er det ikke meget, at Danmark tager nogle få af dem«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her