Statsrevisorerne har givet forsvaret et ordentligt rap over fingrene for indkøbet af det ubrugelige radarsystem OceanEye. Nu lover Forsvarsministeriet at skærpe tilsynet og styringen af materielindkøb til forsvaret. I en pressemeddelelse henviser ministeriet til, at det siden indkøbet af OceanEye har oprettet forsvarets Materieltjeneste for at få bedre styr på millionkontrakterne. Tre jurister skal hjælpe Tjenesten får nu tilført tre ekstra jurister til at hjælpe med indkøb, og så skal hvert kvartal leveres status på indkøb. Når forsvaret indgår nye kontrakter, skal der samtidig være klarhed om mulighed for at levere tilbage eller få erstatning, hedder det blandt andet. Ifølge statsrevisorerne har forsvaret generelt ikke styr på risikovurderingen, projektstyringen og kontraktindgåelsen i forbindelse med indkøb. Statsrevisorerne løfter også fingeren, fordi forsvarets vurdering af havovervågningen er forsinket. Her er indsatsen fra forsvaret »utilfredsstillende«. Systemet er droppet Radarsystemet skulle netop bruges til at overvåge havene for miljøsvineri, men det virker ikke og er blevet droppet. Forsvaret har hentet 300.000 kroner i erstatning, men her er meldingen fra statsrevisorerne, at det er »ubetydeligt« i forhold til investeringen på 65 millioner kroner. »Jeg er skuffet og dybt bekymret, fordi vi gang på gang har set de her store sager, hvor det går galt«, siger forsvarsordfører John Dyrby Paulsen (S), der vil have forsvarsminister Søren Gade (V) på banen. Skandaler i kø Skandaleindkøbene står nærmest i kø i forsvaret. Af andre sager kan nævnes spionflyet Tårnfalken, Challenger-flyet og edb-systemet DACCIS.
Og senest forsvarets nyindkøbte helikoptere, der er mere på værksted end i luften - prisen for dem er tre milliarder. Forsvarets Materiel Tjeneste tager kritikken til efterretning. »Ikke alle projekter lykkes« Men til spørgsmålet om, hvorfor den nu er gal igen, siger presseofficer Anders Paaskesen: »Forsvaret har mere end 700 anskaffelsesprojekter, og vi gør, hvad vi kan, for at det skal være en succes. Ikke alle projekter lykkes, som vi gerne vil. Når vi konstaterer, at et projekt ikke kører efter planen, skrider vi ind og retter til eller stopper projektet«. Anders Paaskesen understreger også, at det kun er en del af radarsystemet, som ikke virker.
