Syge og gamle bestemmer regeringsindgreb

Hvis medierne flyder over med historier om ældre og syge, der lider under strejken, kan regeringen blive tvunget til at gribe ind i konflikten. Arkivfoto.
Hvis medierne flyder over med historier om ældre og syge, der lider under strejken, kan regeringen blive tvunget til at gribe ind i konflikten. Arkivfoto.
Lyt til artiklen

Hvorfor har regeringen ikke stoppet strejken? Regeringen har nedsat et tværministerielt udvalg, som følger konsekvenserne af strejken meget tæt. Embedsmændene mødes dagligt for at overvåge, om der er problemer med nødberedskabet. Foreløbig er konklusionen, at det fungerer godt, og at organisationerne er meget hurtige til at reagere, når der opstår problemer. Politikerne på Christiansborg nærlæser også mediernes daglige målinger på danskernes opbakning til strejken. Og så længe omkring 80 procent støtter de strejkende, har ingen politiker lyst til stoppe konflikten. Slet ikke en borgerlig regering, der som udgangspunkt politisk har sværere ved at gribe ind end en socialdemokratisk regering. Det har også hele tiden stået klart, at regeringen ikke ville gribe ind før 1. maj. Medmindre konsekvenserne af strejken var meget alvorlige og livstruende. For det ville være for stor en foræring til fagbevægelsen på arbejderbevægelsens internationale kampdag. Hvornår griber regeringen ind? Det kan have meget lange udsigter. I hvert fald så længe nødberedskabet fungerer, folkestemningen er med de strejkende, og medierne ikke er fyldt med historier om ældre og syge, der lider alvorlig overlast på grund af konflikten. Regeringens vurdering er, at der efter det seneste halvandet års løndebat er en hel del opsparet frustration blandt de offentligt ansatte, som kun kan få afløb, hvis konflikten får lov til at køre i nogen tid. Så foreløbig er regeringens strategi at lade de to parter i konflikten udmatte hinanden i håb om, at de sætter sig til forhandlingsbordet igen og selv finder ud af at blive enige. Regeringen spekulerer også i en vis pression fra resten af fagbevægelsen, som er begyndt at advare mod at lade sosu-assistenter og sygeplejersker få noget ud af deres strejke. I forvejen har en del faggrupper fået mindre end gennemsnittet på 12,8 procent over tre år for at FOA kunne få det tilbud på 13,9 procent, som FOA-forhandlerne med formand Dennis Kristensen i spidsen sagde nej til. Og der skal meget til for, at regeringen vil gribe ind før 13. maj, hvor pædagogernes urafstemning om deres forlig slutter. Den proces vil politikerne nødig påvirke. Hvad kan få regeringen til at gribe ind? Groft sagt er det de syge og de gamle, der kommer til at bestemme, hvor længe konflikten får lov til at køre. Hvis først nødberedskabet svigter, og der kommer historier om massive og livstruende problemer for ældre og syge, så bliver regeringen tvunget til at gribe ind. Det vil formentlig også vende folkestemningen og give regeringen mulighed for at få Dansk Folkeparti og måske Socialdemokraterne til at lægge stemmer til et indgreb. Vil Dansk Folkeparti stemme for et politisk indgreb? Kun hvis ældre og syge for alvor får problemer, og folkestemningen skifter. DF er i en politisk klemme, fordi partiets kernevælgere er de ældre, der er særligt udsatte i konflikten, mens partiet også bejler intensivt til de strejkende sosu-assistenter. Vil S være med til et indgreb? Måske. Men kun hvis Dansk Folkeparti er med. Hvis konfliktens udvikling og folkestemningen er sådan, at DF kan leve med et indgreb, så kan Socialdemokraterne formentlig også. Også S er i et politisk dilemma. I forhold til konkurrencen med SF og Villy Søvndal vil det give minuspoint at gribe ind. Men S må også tænke på partiets forhold til resten af fagbevægelsen. Den balancegang skal S-formand Helle Thorning-Schmidt mestre, når hun 1. maj skal tale i Fælledparken. Samtidig er S-ledelsen også nødt til at tænke på, at partiet selv en dag kan stå med regeringsansvaret under en besværlig konflikt. Så vil en S-regering være afhængig af støtte fra Venstre og de konservative, fordi det vil være helt utænkeligt at få venstrefløjen med på et politisk indgreb i en lovlig strejke. Hvilken betydning får en eventuel lockout? Dansk Folkeparti håber, at en gradvis lockout – som ventes varslet i slutningen af ugen – vil få FOA tilbage til forhandlingsbordet. Fordi en lockout meget hurtigt vil tømme fagforeningens strejkekasse. Meget tyder på, at alene udsigten til flertal for lockout i Kommunernes Landsforenings bestyrelse efter DF’s holdningsskifte har fået FOA-formand Dennis Kristensen til at åbne for nye forhandlinger med de kommunale arbejdsgivere. Vil de strejkende få noget ud af et regeringsindgreb? Næppe. Politisk vil det være utænkeligt at belønne en gruppe offentligt ansatte for at strejke. I hvert fald økonomisk. Men for at bløde op på et indgreb kan regeringen vælge at nedsætte en lønkommission, der skal analysere ligelønsproblemerne i det offentlige.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her