Et større barn kommer ind på Storstrømmens Sygehus. Udsat for fysisk og psykisk mishandling. Overlægen, som konstaterer overgrebene, sender straks underretning til kommunen, hvor barnet bor. Han bruger ordet »mishandling«. Men kommunen handler ikke. Det er et eksempel fra den virkelige verden«, siger overlægen, som hedder Tony Olesen. »Og jeg kan af personlig erfaring sige, at jeg har haft sager af meget alvorlig karakter, hvor det undrer mig meget, at der ikke er blevet handlet«, siger Tony Olesen, der også er formand for et fagligt netværk for professionelle, som arbejder med børnemishandling og omsorgssvigt. Der eksisterer ingen samlede tal for, hvor mange underretninger kommunerne overhører eller ikke handler tilstrækkeligt på. Men både læger, sygeplejersker, sundhedsplejersker, pædagoger og lærere kender frustrationen over manglende eller for langsom handling. Og det samme gør Børns Vilkår, som sidste år sendte underretninger i 64 sager om i alt 81 børn og netop har lavet en kortlægning af sagerne. De handler om vanrøgt, fysisk vold, psykisk vold og seksuelt misbrug, og i mere end en tredjedel af familierne er der alkohol- eller stofmisbrug.
Pædagoger undrer sig
I 26 af de 64 sager er myndighederne tidligere blevet gjort opmærksomme på problemerne, uden at det har resulteret i tilstrækkelig hjælp til barnet.
»Det er langt over en tredjedel. Og nogle gange har der ligget syv-otte underretninger i forvejen, når vi sender en til kommunen. Og hvorfor sker der så ikke noget?«, spørger leder af Rådgivningen hos Børns Vilkår, Bente Boserup.
Det undrer og bekymrer også Michael Egelund, der er formand for pædagogernes fagforbund, BUPL, i Storkøbenhavn.
»Vi hører historier fra vores pædagoger, der stiller sig undrende over for, hvorfor der ikke bliver handlet. Pædagogerne er hårdt pressede, fordi der ikke bliver fulgt op. De kommer i tvivl om deres egne evner – om der slet ikke var nogen grund til at underrette«, siger han.
Som hovedregel har kommunen pligt til at undersøge sagen, når de får en underretning – en såkaldt paragraf 50-undersøgelse. Kravene til den blev skærpet i anbringelsesreformen, som trådte i kraft 1. januar sidste år. Men den lader ofte vente meget længe på sig. Hos Børns Vilkår sidder de f.eks. med 17 underretninger fra i år, som ikke er undersøgt.
»Paragraf 50-undersøgelserne er en klar forbedring, fordi man går ind og kigger på hele barnet: skole, andre familiemedlemmer, fritidsinteresser osv. Problemet er bare, at de ikke har tid til at lave dem, og så er vi lige vidt«.
Ankestyrelsen er nødbremse
Hos Den Sociale Ankestyrelse modtager Anbringelseshjælpen – en døgntelefon, der primært bruges i akutsituationer, hvor kommunen ikke handler – hvert år omkring 100 henvendelser.
