Dansk Folkepartis udenrigsordfører gør nu op med partiets dogme om at holde begreberne islam og islamisme adskilt. Søren Espersen skriver i en kronik i Jyllands-Posten, at han ikke længere har den holdning, at der er en uoverskridelig mur mellem islam som verdensreligion og islamisme som en politisk bevægelse med sharia som arbejdsprogram. »Det bliver dag for dag vanskeligere for mig for mig at argumentere for den ’uoverskridelige mur’«, skriver Søren Espersen.
»Jo mere jeg beskæftiger mig med problematikken, jo mindre mening giver det for mig at adskille islam og islamisme. Mere og mere bliver det meningsløst for mig fortsat at hævde forskellen«. Bryder med retningslinjer Dermed gør han op med den adskillelse af begreberne, som partiet internt aftalte under Muhammedkrisen. Således blev der sendt en e-mail ud til hele folketingsgruppen i januar sidste år, som præciserede, hvordan DF’erne bør udtale sig: »Kritik af islam som sådan og muslimer i al almindelighed er ikke Dansk Folkepartis politiske ærinde. Men lodret, målrettet, entydig kritik af og afstandtagen fra islamisme og islamister er både velkomment – og nødvendigt«, lød det i brevet fra partiledelsen, underskrevet af pressechef Søren Søndergaard. »Derfor er det rigtigst, når vi rejser kritik imod muslimske fanatikere, utilpassede imamer og tilsvarende, at vi kalder dem islamister, og at vores kritik af islam rettes mod islamisme og de ekstreme tolkere af islam, islamisterne«, lød det videre. Imamer anbefaler Asmaa Men Søren Espersen mener, at muren mellem begreberne smuldrer. Han finder et konkret eksempel i Asmaa Abdol-Hamid, som stiller op for Enhedslisten til det kommende folketingsvalg. »Hvis vi nu forudsatte, at islam bare er en tro – og ikke politik, hvorfor opfordrer imamerne så til, at deres trosfæller bør stemme på Enhedslisten? Er det mon fordi, de alle sammen på en og samme dag er blevet venstresocialister og kommunister? Eller er forklaringen, at Asmaa er muslim?«, skriver Espersen.
