Ny bog: Civilagent talte usandt i terrorsag

Da Højesteret i april satte punktum i terrorsagen fra Vollsmose, blev straffene skærpet for de mænd, som blev dømt for terrorplanlægning: Terrorcellens to hovedmænd blev idømt tolv års fængsel, mens en medskyldig fik fem år bag tremmer. Med dommen tog Højesteret samtidig stilling til terrorsagens helt store stridspunkt: PET’s civilagent, som i månederne forud for anholdelserne i Vollsmose havde aflyttet og overvåget de mistænkte og rapporteret tilbage til efterretningstjenesten. For Lars H., som civilagenten hed, havde ikke kun lyttet til terrorplanlægningen. Han havde selv deltaget aktivt i snakken og indkøbt de fleste af de bomberemedier, som gruppens medlemmer havde anskaffet. Højesteret blåstemplede agent Derfor forsøgte sagens forsvarere at overbevise retten om, at Lars H. havde fungeret som en ulovlig ’agent provocateur’ og lokket de mistænkte i uføre. Samtidig argumenterede forsvarerne for, at civilagenten var en utroværdig fantast, som pyntede på kendsgerningerne, når han rapporterede til PET. Højesteret affejede forsvarerne, da den blåstemplede PET’s civilagent. Ifølge retten havde PET overholdt alle regler ved kun at give civilagenten lov til at indkøbe bomberemedier, når initiativet kom fra de mistænkte. Og Højesteret fandt heller ingen grund til at betvivle troværdigheden hos civilagenten. I en ny bog bliver der rejst fornyet tvivl om civilagentens troværdighed. I ’Terrorsagen fra Vollsmose’, som er skrevet af journalist Kaare Gotfredsen fra TV 2, står venner og kolleger til Lars H. frem og fortæller om deres oplevelser med manden bag Danmarks største terrorsag. Kendt som 'fantast' Blandt venner og kolleger, som kendte Lars H., før han blev civilagent, var han kendt som en utroværdig person. Flere fortæller, hvordan Lars H. ofte overdrev eller ligefrem opfandt historier. Skattechefen i Egtved Kommune, som havde ansat Lars H., opfattede ham for eksempel som »lidt af en fantast«. Med tiden turde han ikke længere tro på Lars H.s lidt for fantastiske historier. En af de fantastiske historier, som Lars H. fortalte, handlede om, at han havde været i Bosnien som soldat. Folk i Vollsmose har samstemmende fortalt, at Lars H. i moskeen fortalte, at han var konverteret til islam, fordi han som soldat i Bosnien havde overværet grusomme overgreb mod muslimer. Da Lars H. vidnede i Østre Landsret, benægtede han pure den historie: Ifølge civilagenten var rygtet om hans bosniske oplevelser opstået af sig selv i moskeen, og Lars H. havde sammen med PET besluttet, at det var en perfekt coverhistorie over for de unge ekstremistiske muslimer. Fortalte dramatiske historier I den nye bog fortæller Lars H.s tidligere kolleger og venner, at han altid – også lang tid før han begyndte at komme i Vollsmose – har fortalt dramatiske historier fra sin tid som soldat i Bosnien. Så på det punkt talte civilagenten angivelig usandt, da han sad i vidneskranken i Østre Landsret. Derudover passer historien slet ikke. Lars H. har nemlig ifølge det danske forsvar aldrig været i krig i Bosnien, selv om han har fortalt historier om sine oplevelser i landet til venner og bekendte. Forsvarsadvokat Bjørn Elmquist tordnede mod civilagentens troværdighed under hele retssagen og er ikke overrasket over de nye oplysninger. »Civilagenten var overhovedet ikke til at stole på, og det var et meget alvorligt fejltrin af PET at bruge ham«, siger han. Klarede sig fint som vidne Men at civilagenten tilsyneladende før har pyntet på sine historier, har ikke nødvendigvis betydning i en straffesag. I Danmark vurderes vidners troværdighed udelukkende på deres optræden i vidneskranken. Her klarede Lars H. sig efter landsrettens opfattelse fint. Samtidig passede en stor del af hans oplysninger med dem, som en af de mistænkte kom med, da han sladrede om sine medskyldige. Bjørn Elmquist mener alligevel, at civilagentens generelle troværdighed burde have været gransket bedre. Elmquist fik afvist en lang række vidner, som skulle have sat fokus på civilagentens fortid, fordi dommerne vurderede, at de var irrelevante. Elmquist overvejer stadig at indbringe terrorsagen for Den Særlige Klageret, som er en retsinstans, hvor man kan få genåbnet afsluttede sager, hvis der er fremkommet afgørende nye oplysninger siden sagens afslutning. PET har ikke ønsket at udtale sig om sagen.