Politiet foretager flere og flere ransagninger hos og aflytninger af mistænkte kriminelle og personerne omkring dem. Kun i ganske få tilfælde går domstolene, som skal godkende indgrebene, imod politiets ønsker. Det viser tal, som Rigspolitiet offentliggør i dag i Politiets Årstabel 2007. Tallene får foreningen af beskikkede advokater til at kritisere systemet: »Der er ikke er tale om en ordentlig domstolsbehandling af disse alvorlige indgreb i folks rettigheder. De foregår for lukkede døre, og politiet får det, som de vil have det. Vi følger udviklingen tæt og overvejer, hvad vi kan gøre, f.eks. i en dialog med dommerne«, siger Henrik Stagetorn, der er formand for foreningen af beskikkede advokater. Sagerne hastes unødigt igennem Han mener, at politiet har alt for let spil over for dommere og advokater, fordi sagerne hastes igennem, ofte unødigt. »Men anklageren står der og tripper, og så er det svært at gå op mod ham eller hende«, siger Henrik Stagetorn.
Dommerne afviser kritikken
Dommerne vil gerne drøfte, om systemet er godt nok. Men dommerforeningens formand, Jørgen Lougart, mener nu ikke, der er så meget at komme efter:
»Politiet er professionelle folk, der kun går i retten med en sag med kød på. Ellers afviser vi sagen. Der er jo tale om tvangsindgreb i folks frihed«.
Kun få afvisninger
Politiets Årstabel viser, at politiet i andet halvår 2007 i 1.071 tilfælde bad retten om lov til at aflytte telefoner og computere hos mistænkte. Dommerne sagde ja i 1.060 tilfælde.
Statistikken for antallet af ransagninger viser, at politiet der i 2004 bad domstolene godkende ransagning hos mistænkte i 835 tilfælde, mens tallet er vokset til 1.062 i 2007. Og kun i 23 tilfælde sagde dommerne nej.
Politiet har i meget hastende sager også mulighed for at aflytte og ransage mistænkte, før en dommer siger ja. Den mulighed bruges i cirka hver tiende sag. Men bagefter skal politiet retfærdiggøre indgrebet for en dommer. Her viser tallene, at det stort set sker i alle tilfælde.
Advokaten får kun kort tid »Netop den høje efterfølgende godkendelse underbygger mit synspunkt om, at domstolene i disse sager er for føjelige over for politiet«, siger Henrik Stagetorn. Han mener, at der er én væsentlig grund til, at politiet så ofte får ret: »Advokaten får ofte kun meget kort tid til at se på sagen og kender derfor ofte kun en flig af problemet, når sagen lægges frem i retten. Så er det svært at gå op mod anklageren, der kender hele sagen. Også dommeren er handikappet af det store tidspres. Ofte tager en sådan sag nogle få minutter og så videre til det næste«, siger Henrik Stagetorn. Han mener, at der er tale om en gammel retstradition, som skal ændres, bl.a. skal der gives mere tid til forberedelse af sagerne. »Jeg kender i hvert fald ingen, der er så ufejlbarlige, som disse tal antyder. Alligevel har jeg kun ganske få gange oplevet, at en dommer siger: forfra«, fortæller Henrik Stagetorn. Advokater kan bare kære flere afgørelser Jørgen Lougart er dommer i Københavns Byret og har selv afvist politiet i sager om tvangsindgreb. Han mener ikke, at der mangler tid til disse sager. »Men hvis advokaterne mener, at vi er forkert på den, så kunne de jo kære nogle flere afgørelser, end de faktisk gør. Faktisk mener jeg, at det ville være et større problem, hvis retten gav afslag i halvdelen af tilfældene. For så ville vi have et politi, der ikke var godt nok«, siger Jørgen Lougart. Endnu flere sager på vej
