Det er blevet langt tryggere for narkohandlere at sælge deres stoffer i Københavns gader.
Antallet af gange, hvor politiet fanger en pusher og konfiskerer hans hash, amfetamin, heroin og andre stoffer, er nemlig styrtdykket.
I 2006 beslaglagde københavnske betjente hash 5.382 gange. I 2007 var det tal faldet til 382 gange – et fald på mere end 90 procent på et år. Det viser tal fra Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter (NEC).
Det samme billede ses med andre stoffer: Antallet af beslaglæggelser af amfetamin faldt til en femtedel, kokain til en fjerdedel og heroin til en tredjedel. Bandekrigen gør det sværere
Det voldsomme fald er sket, på trods af at der ifølge politiets narkosektion i København efter alt at dømme kommer stigende mængder stoffer ind i Danmark.
NEC ønsker ikke at oplyse de foreløbige tal for konfiskationer i 2008. Men kilder i politiet vurderer, at billedet ikke har ændret sig væsentligt i år. Tværtimod beretter flere narkobetjente, at pushere i øjeblikket nærmest har frit spil, fordi de særlige narkobetjente ofte sættes til andre opgaver. Indsatsen mod bandekrigen har gjort situationen endnu værre, siger de. Det vælter ind med narkohandlere
»Det vælter ind med afrikanske narkohandlere, og der bliver flere og flere af dem. Og det er endda kun den synlige del. Derudover er der dem, der sidder og handler i lejlighederne. Som det er lige nu, har de fred til at gøre det, for vi, der skulle være i hælene på dem, kører uniformerede patruljer ude på Nørrebro«, siger en københavnsk narkobetjent, der i lighed med kritiske kolleger ønsker at være anonym. De frygter, at det kan koste dem jobbet at kritisere ledelsen åbent.
»Narkohandlerne har frit lejde nu. I stedet for, at vi hele tiden kan være der og lægge pres på, sker der ingenting«, siger en anden betjent. Succesafdeling lukket
For blot to år siden var en stor del af narkobetjentene i Københavns Politi samlet på Politigården.
Her var Narko- og Bevillingsafdelingen fredet, så al tid blev brugt på at opsnappe rygter om narkohandler og finde frem til de rigtige lejligheder at ransage. Det betød, at antallet af beslaglæggelser steg, og betjentene havde så stor succes med at rydde op i narkokriminaliteten på gadeplan, at afdelingens jurister ikke kunne følge med.
Men Narko- og Bevillingsafdelingen blev i 2006 lukket som en del af politireformen og afdelingens 35 narkobetjente spredt rundt på de tre politistationer i København.
Narkobetjente bruges til meget andet
Her var det ambitionen, at betjentene skulle fortsætte indsatsen mod narko, men stationerne er ofte hårdt pressede, og så må narkopatruljerne slippe, hvad de har i hænderne for at give et nap med, når der er demonstrationer, fangetransporter, gadeoptøjer – og især den tidskrævende indsats i de seneste måneders bandekrig, hvilket den operative chef på Station City i Københavns Politi, Jens Reusch, erkender:
»Narkoafdelingens primære arbejde er blevet nedprioriteret i et tidsrum. Det er fuldstændig rigtigt. Hvis der er et akut behov for at løse en opgave, må vi bruge de folk, der umiddelbart er på arbejde. Derfor bliver narkoafdelingen selvfølgelig også brugt«, siger Jens Reusch. Meget mere papirarbejde
Flere narkobetjente mener, at der samtidig er opstået et bureaukrati, som gør det sværere at nå så langt i deres efterforskning, at de kan beslaglægge noget.
»Områderne er blevet skarpt opdelt, sådan at jeg ikke må reagere på et tip, hvis det ligger uden for min politikreds«, forklarer en betjent.
Samtidig siger betjentene, at de er tvunget til at bruge næsten halvdelen af deres tid på papirarbejde: »Nu er det vel 40 procent af min arbejdstid, som går med det. Det betyder, at jeg i lange perioder ikke kommer på gaden for at opsnuse nye sager«, siger en narkobetjent i København. Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Københavns politidirektør, Hanne Bech Hansen.
