Hvis de danske sygehuse kunne købe medicin til de priser, som de norske sygehuse betaler, så havde Danmark sparet 307 millioner kroner alene i år.
Det viser en beregning af udgifterne til de 14 mest omkostningstunge medicintyper, som Danske Regioner har foretaget. Danmark betalte 1,4 milliarder kroner for de 14 medikamenter – 22 procent mere, end de officielle norske priser viser.
Forklaringen er den danske prismodel, der betyder, at medicinproducenterne selv kan sætte prisen i Danmark, mens de i Norge bliver tvunget til at følge gennemsnitsprisen i de billigste lande.
Danske Regioner ønsker norske tilstande
Det holder ikke, mener Danske Regioner, som nu opfordrer regeringen og Folketinget til at følge de norske regler:
»Problemet er, at loven ikke tillader, at vi selv fastsætter en øvre pris, sådan som nordmændene gør. Det kan vi godt fortsætte med som de glade, troskyldige og naive danskere, der tror på, at medicinalindustrien aldrig kunne finde på at udnytte det danske marked. Eller vi kan lave systemet om, så vi presser firmaerne ned i samme prisleje, som resten af Europa har«, siger regionernes formand, Bent Hansen (S).
Nordmændene har valgt at stille krav til producenterne om, hvad medicinen maksimalt må koste, før den overhovedet får markedsføringstilladelse.
Sådanne krav findes ikke i den danske lovgivning, og i lyset af de eksplosivt stigende udgifter til sygehusmedicin, er lovgivningen et problem, mener regionerne. Problemet vokser
Det er ikke kun i forhold til Norge, at Danmark betaler en højere pris for medicinen. Det gælder også i forhold til en lang række andre europæiske lande. Og problemet vokser, fordi nye, såkaldte biologiske lægemidler er meget dyre. Det er de, fordi de er meget svære at kopiere, og konkurrencen er derfor begrænset.
Men medicinproducenterne afviser, at de bevidst sætter prisen højere i Danmark end i andre lande. De mener, at regionerne fordrejer tallene til egen fordel, men de bekræfter, at der bliver givet forskellige rabatter: Industrien: Norge køber mere medicin
»Forklaringen er for det første, at Danmark ikke køber så meget medicin som Norge, og det smitter af på prisen. Når du køber 10 agurker, får du også en større rabat, end når du køber en enkelt«, siger direktør i Lægemiddelindustriforeningen Ida Sofie Jensen og fortsætter:
»For det andet har Danmark valgt en model for prisdannelse, der er baseret på udbudsrunder. Men regionerne vil ikke binde sig til, hvor meget medicin, de skal bruge, og derfor kan firmaerne ikke tilbyde en særlig stor rabat«.
Bent Hansen mener ikke, der er grund til at kritisere medicinproducenterne for at tjene penge. Problemet er, at den danske udbudsmodel er forkert.
»Vi må bare erkende, at Danmark er for lille på markedet til, at virksomhederne af sig selv vil give os ordentlige rabatter«.
