Vi er mindre syge end vores naboer

Danskerne er ikke et specielt skrøbeligt og skrantende folkefærd.

Det slås fast i en ny undersøgelse, der hamrer en pæl igennem myten om, at Danmark har et højt sygefravær. Med den konklusion tages luften også ud af den målsætning, regeringen og arbejdsmarkedets parter i efteråret satte op, da de vedtog at nedbringe sygefraværet på landets arbejdspladser dramatisk. Ifølge parterne bag handlingsplanen skal sygefraværet nedbringes med 20 procent, hvilket vil give 4.000 ekstra par hænder til at give en hånd med på arbejdsmarkedet, der hungrer efter arbejdskraft.
Svenskere og nordmænd er mere syge Men det bliver formentlig aldrig en realitet, mener flere forskere. Og selv de, der står bag aftalen, erkender, at målet bliver svært at nå. Blandt andet fordi danskernes sygefravær samlet set har været stabilt de seneste 20-30 år og derfor formentlig har et naturligt leje. Desuden ligger Danmark allerede godt placeret i forhold til vores nabolande, Sverige og Norge, hvor befolkningerne i gennemsnit har mere end dobbelt så mange sygedage som danskerne. Ny stor undersøgelse Det viser en ny, stor undersøgelse af danskernes sygefravær, det såkaldte Asusi-projekt, der er et samarbejde mellem blandt andet arbejdsmedicinere og Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. »Det er noget, man også har forsøgt sig med i de andre nordiske lande – Norge og Sverige blandt andet – men det bliver nok urealistisk at skære 20 procent af sygefraværet i Danmark for dem, der er på arbejdsmarkedet, når vi kan se, hvor stabilt det har ligget historisk«, siger ph.d.-studerende Kristina Johansen fra Asusi-projektet: »Men dermed ikke sagt, at man ikke skal prøve at gøre noget ved det«. Desperat jagt på arbejdskraft Planen mod sygefravær bunder i en desperat søgen efter arbejdskraft, mener arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, lektor ved Aalborg Universitet. »Man har ment, at der ligger en stor arbejdskraftreserve i de sygemeldte. Når nu mange andre muligheder for at få arbejdskraft er udtømt – regeringen kan ikke gribe ind over for dagpenge og efterløn – så skal man ud i alle andre hjørner, og så tror man, at dette her er noget, der tonser«, siger han og tilføjer, at forventningerne nok er urealistiske. »Når realiteten er, at sygefraværet er stabilt og bunder i samfundsmæssige og familiemæssige problemer, skal man ikke forvente, at der er meget at hente i forhold til arbejdsudbud«. FTF: Se på det psykiske arbejdsmiljø Og der skal formentlig mere til end en handlingsplan for at ændre på en statistik, der har været stabil i 30 år, erkender formanden for 450.000 lønmodtagere i paraplyorganisationen FTF, der selv har været med til at lave aftalen om nedbringelse af sygefravær. »Jeg tror, det bliver meget svært at nå de 20 procent. Jeg synes, det ville være fint, hvis vi kan, men vi bliver nødt til at tage andre ting med, hvis det skal lade sig gøre. For eksempel skal vi se på det psykiske arbejdsmiljø. Man kan ikke bare stille nogle måltal op og tro, at problemet nok løser sig gennem samtaler mellem arbejdspladsen og de syge. Der skal mere til«, siger Bente Sorgenfrey. Beskæftigelsesministeriet: »Ambitiøst mål« Selv om beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) ofte har brugt vendinger som »det stigende sygefravær er en udfordring, vi ikke kan sidde overhørig«, understreger Beskæftigelsesministeriet, at det udelukkende er langtidssygemeldingerne, regeringen sætter ind mod med sin handlingsplan mod sygefravær. »Vi har ingen ambitioner om, at småinfluenza og kortere sygefraværsperioder kan nedbringes. Vi er godt klar over, at det, der er til at påvirke, er det langvarige sygefravær. Det er alvorligt, at det er stigende, for det er dér, der er risiko for, at folk mister tilknytning til arbejdsmarkedet og måske aldrig vender tilbage«, siger kontorchef i Arbejdsdirektoratet Thomas Mølsted Jørgensen. Han vedstår, at planen har store armbevægelser: »Det er et ambitiøst mål at få sygefraværet nedbragt med 20 procent. Men vi skal have det ned«, siger han.

Forsker: Claus Hjort har ikke ret

Folkene bag Asusi-undersøgelsen medgiver, at det muligvis er rigtigt, når beskæftigelsesministeren siger, at stadig flere bliver syge i lang tid. Men Kristina Johansen holder fast i, at forskningsprojektet gennemhuller en del af grundlaget for regeringens fokus på de syge. »Når Claus Hjort Frederiksen siger, at flere og flere danskere er syge i dag, er det simpelthen ikke rigtigt«, siger Kristina Johansen.