Anders Fogh Rasmussen (V) går fejl, når han henviser til en bestemt betænkning som begrundelse for ikke at give interview om Irak-krigen til Ekstra Bladets journalist Bo Elkjær. Det skriver Folketingets Ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen, i en kronik i Jyllands-Posten. Efter to klager fra Bo Elkjær, der har modtaget en Cavling-statuette for kritisk journalistik om netop Irak–krigen, har ombudsmanden henstillet til, at statsministeren giver et interview eller i det mindste en holdbar begrundelse for ikke at gøre det. Hidtil har statsministeren henvist til udvalgsbetænkning nr. 1443 fra 2004, som giver ministre »meget vidt skøn med hensyn til, hvilke interview man ønsker at deltage i«.
Men det duer ikke at klynge sig til betænkningen, for statsministeriet overser sondringen mellem tilvalg og fravalg af journalister, mener ombudsmanden. »Udvalget skriver om tilvalgs-situationen, men temaet for denne sag er fravalgs-problemet. Og derfor er det ikke så meningsfuldt at dække sig ind under betænkningens udtalelser«, skriver Hans Gammeltoft-Hansen. Skader ombudsmandens autoritet Ombudsmanden henviser til, at ministre gerne må tilvælge en journalist, som han eller hun føler tillid til. Men ministre må ikke konsekvent fravælge en bestemt journalist, selv om denne er meget kritisk, fastholder Gammeltoft-Hansen. »Så længe man i en sag som den foreliggende ikke kommer op med en konkret begrundelse for de mange afslag, risikerer man at pådrage sig en mistanke om at den meget kritiske indstilling hos journalisten alligevel spiller en rolle«, skriver ombudsmanden. Han er ked af, at statsministeren har afvist at følge henstillingen »på embedets og retstilstandens vegne«. Ombudsmanden mener også, at Anders Fogh Rasmussen afvisning slår et skår i ombudsmandsinstitutionens autoritet. Ingen formelle magtbeføjelser Alligevel fastholder Hans Gammeltoft Hansen, at statsministeren ikke bør være retsligt bundet til at følge ombudsmandshenstillinger. »Ombudsmanden har ikke – og skal ikke have – formelle magtbeføjelser til at gennemtvinge sin opfattelse. Så hvis landets mest magtfulde person vælger at sidde en henstilling overhørig, kan han gøre det. Det er og forbliver hans egen sag«, slutter Gammeltoft-Hansen. Og det er statsministeren ganske enig i: »Der er en krænkelse af min personlige frihed, hvis jeg ikke selv må bestemme, hvem jeg vil snakke med i det daglige«, sagde Anders Fogh Rasmussen om sagen efter sin grundlovstale.
