Han lyder ikke som en mand, der om få dage skal møde karrierens største udfordring – med hele den sportsglade nation som øjenvidne, kritiker og dommer. Tværtimod lyder han både kåd og kæk, da vi taler sammen i telefonen på tværs af landet. Fra København til Viborg, hvor han holder til – Ulrik Wilbek, cheftræneren for det mandlige håndboldlandshold, der har, altså landsholdet og ikke Wilbek selv, et årtier langt og ulykkeligt kærlighedsforhold til spillets VM-slutrunder, men som nu kaster sig ud i endnu et håbefuldt bejleri. Med favnen fuld af drømme og forventninger. Efter to fridage i forlængelse af et par ugers træningslejr med fem indlagte testkampe mødtes VM-spillerne i går i Vejle – og i eftermiddag kører flokken i bus til Kiel, hvor Danmark får hovedkvarter i slutrundens indledende fase, og hvor de tre pulje E-kampe mod Ungarn, Angola og Norge skal spilles. Forrest i bussen sidder Ulrik Wilbek, der egentlig har gjort sit trænerarbejde for dansk håndbold med alskens guldmedaljer, røgelse og glitterværk til kvindelandsholdet, men som altså ikke kunne dy sig for at smide sin krop, sin energi og sin sjæl ind i arbejdet på at gøre det umulige – at få VM-succes med disse mænd, der billedbanalt altid er på vej, men aldrig ved målet. Sagde du fridage?Har du nydt fridagene, Ulrik Wilbek? »Fridagene? Sagde du virkelig fridagene? Så tæt på VM går jeg utålmodigt rundt om mig selv. Jeg venter på, at vi skal i gang – og det vil da være løgn, hvis jeg påstår, at jeg ikke har brugt tiden på at søge informationer om mine modstandere, enten gennem det store kontaktnet, jeg har, eller ved at se videooptagelser af deres testkampe. Det gælder om at vide det seneste nye, så hverken spillerne eller jeg får nogen chok, når det går løs for alvor«, siger Ulrik Wilbek. Og undgår du så disse chok? »Det vil jeg tro. Ungarn ved vi alt om, Norge ved vi mere end alt-alt om, så nu har jeg set lidt på nogle af de hold, vi kan komme til at møde længere fremme i turneringen. Og det er hold som Spanien, Kroatien, Rusland, ja, Tjekkiet og Egypten. Nogle af holdene sætter vi virkelig fokus på – vi skal være så godt forberedt som overhovedet muligt«. Jeg bemærkede, at du sprang Angola over, da du gik holdene igennem. Var det med vilje? »Åh ja, vi kom ved et uheld til at se Angola på video forleden«, siger Wilbek. Et uheld? Hvad mener du? Tavshed. Ikke en lyd fra Viborg. Hallo-hallo, hvad mener du med – nåååh, er Angolas landshold så dårligt? »Det kan man vist roligt sige. Så det er et hold, jeg ikke har tænkt mig at spilde vores tid på«. Angola er fuldstændig ustruktureret eg kan høre ham smile i den anden ende af røret og skynder mig straks at sige nogle advarende ord – for hovmod har det jo med at stå for fald. Og som bekendt skal man jo heller ikke tro, man er noget. I hvert fald ikke bedre end de andre. Wilbek, den slags har vi vist hørt før i dansk håndbold, og så plejer det at gå galt. Er du ikke bange for det? »Det ved jeg godt, men nu kan Angola på ingen måde sammenlignes med hverken Tunesien eller Algeriet, der havde noget nyt at byde på forsvarsmæssigt, og som er spændende hold. Om Angola er der at sige, at holdet spiller fuldstændig ustruktureret«. Nattesøvnen intaktPå denne tid af året plejer cheftræneren for det mandlige landshold at være en anelse nervøs og forbeholden – og også noget pirrelig. Men du lyder umådelig frisk og veloplagt. Er det også sådan, du føler dig? »Ja, det må jeg sige. Jeg ved, det er alvorligt, det vi skal i gang med, men jeg er ikke stresset. Det har jeg lært at styre mig fri af gennem årene. Jeg sover fint om natten, men jeg er da spændt, meget spændt – men jeg er også veloplagt og godt forberedt. Jeg synes, der er styr på det hele, og det eneste, der kan gå galt nu, er nogle pludselige skader«. Det var andre toner, du brugte under de fem testkampe, der kun gav én sejr. Der brugte du flere gange ordet ’skuffelse’, når du skulle tale om holdets og spillernes præstationer. Er du snurret rundt på en tallerken? »Nej, men jeg tror, at jeg altid vil komme til at opleve skuffelser med det her hold. Landsholdet af i dag er et udpræget kollektiv, som spillerne godt kender styrken i og værdien af – og når de skal optræde i kampe, der ikke betyder noget, så slår det igennem. De yder ikke så meget, for det er ikke så vigtigt. Det finder de ingen grund til. Faktisk er spillerne mere klar til at yde noget ekstra under træningen, end de er i testkampene, og det kan jeg godt have forståelse for«. Det så ellers ikke sådan ud under testkampene, hvor du sprang rundt og skældte og smældte? »Jamen, det skyldes bare, at jeg gerne vil vinde alle kampe. Det er ikke et udtryk for andet«. Har du gjort dig nogen forestillinger om, hvad det danske håndboldpublikum og tv-seerne venter sig af jeres indsats ved VM? »Jeg tror, at de, der er godt inde i spillet og landsholdets betingelser, har store forventninger til os, men overordnet set er mange sikkert i tvivl – og forvirrede. For det, de har set indtil nu, har jo været eksperimenter og mange udskiftninger. Så de har ikke fået noget klart billede af vores formåen. Ingen kan sige, hvordan det går i Tyskland; selv er jeg fortrøstningsfuld, men jeg er ikke sikker på, hvad der vil ske. Jeg er optimist, ja, men jeg er ikke lalleglad i synet på vore chancer«, lyder det fra Ulrik Wilbek. I topsport er grænsen mellem o.k. og kæmpesucces næsten hårfin. Hvor ser du skillelinjen? »Med dette holds formåen må jeg sige, at det er ’godkendt’, hvis vi kun når til kvartfinalen, men at det vil være en virkelig succes, hvis vi kommer i semifinalen. Jeg tror i hvert fald på kvartfinalen – og her er forudsætningen, at vi slår både Norge og Ungarn i den indledende pulje, således at vi har point med til mellemrunden, hvor vi skal vinde to af fire kampe. Og det er bestemt muligt«.

Og den store skuffelse? »Ja, det vil være at ryge ud efter den indledende pulje – og det vil ske, hvis vi taber til både Ungarn og Norge«. Og du er sikker på, at I ved alt-alt om Norge, og at de ikke på nogen måde kan overraske dit hold? »Helt sikker. De kan simpelthen ikke overraske os. Vist var de gode, da vi mødte dem i Danmark, men undskyld mig, det er kraftedeme uinteressant at være i form 5. januar, når det først går løs 20. januar«. Men du og dine spillere kan godt overraske både ungarerne og nordmændene? »Det kan jeg love dig. Mit hold kan meget – og vil meget, når det virkelig gælder. Jeg tror på, at vi rammer samme niveau af tænding, som vi nåede i kampen mod Frankrig i Skjern i sidste uge. Den aften slog vi verdens bedste hold. Og dét var stærkt«, siger Ulrik Wilbek – efter to fridage, der kun handlede om håndbold.