Overbebyrdede og underuddannede kommunale sagsbehandlere er så rådvilde over for virvaret af regler og paragraffer, at de nu er begyndt at ringe til private organisationer for at få hjælp.
Ældre Sagen får ugentlig opringninger fra sagsbehandlere, der har brug for støtte til at hitte ud af paragraffer om varmehjælp, kørselshjælp til sygehus eller pension, fortæller Poul Dahl Hede, leder af Ældre Sagens Rådgivning: »Det er et skråplan, at personale, der skal rådgive borgerne om reglerne, selv er ude af stand til at forstå dem«, siger Poul Dahl Hede til Politiken. Gør opgaven umulig Han peger på de mange nye love og cirkulærer og vejledninger som årsag: »Det gør opgaven som socialrådgiver næsten umulig: De skal skrive ufattelig mange kontrolrapporter, føre statistikker og deltage i bureaukratisk målstyring«. Også andre private organisationer kan melde om forvirring i kommunale forvaltninger: »Vi må ret ofte guide kommunale socialrådgivere gennem reglerne, når vi samarbejder. Og vi klarer en stor del af papirarbejdet for dem. Det er blevet værre«, siger Ellen Hansen, leder af Boligfonden for Enlige Mødre og Fædre. Øget sagspres får skylden Mia Wegler, projektleder i Mødrehjælpen, har en del oplevelser med borgere, der går til Mødrehjælpen, fordi de føler, at kommunens socialrådgivere ikke magter sager om kontanthjælp, barsel, hjælp til problemer med barnet i skolen m.m.: »De henvises fra socialrådgiver til socialrådgiver, deres sag kører i ring. Det sejler i kommunerne«, siger hun. Mia Wegler giver øget sagspres og nye sagsgange skylden: »Ingen påtager sig ansvar for borgerens samlede situation. En borger kan snildt have fem forskellige sagsbehandlere«. Eskimologer Poul Dahl Hede fra Ældre Sagen tilskriver også de mange henvendelser, at »arbejdsløse eskimologer« ansættes til socialrådgiverarbejde i kommunerne. Det kan formand for Dansk Socialrådgiverforening Bettina Post genkende: Hun har både hørt om frisører, kokke og landbrugselever på socialrådgiverpinden. Mere almindeligt er det at bruge lærere, jurister eller sociologer. For der er på landsplan en mangel på 1.500 uddannede socialrådgivere. Bettina Post er oprørt over udviklingen: »Socialrådgivere skal ikke have alt som paratviden; vi er uddannet til at slå tingene op. Men hvis de begynder at ringe til socialrådgivere andre steder for at få hjælp, viser det, at fagligheden skrider«. En undersøgelse fra Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende (SDS) afslørede i fjor, at 100 unge sad i studiejob med kompetence til selv at træffe afgørelser i tunge sager. »Jeg blev nervøs« Mads Samsing, formand for Sammenslutningen af Danske Socialrådgiverstuderende (SDS), er bekymret over, at så mange studerende sidder med ansvar for tunge sager: »Det er bestemt studierelevant at arbejde i en forvaltning. Men man skal ikke sidde med beslutningskompetence«. Af bladet Ældre Sagen Nyt i dag fremgår det, at sagsbehandlerne typisk henvender sig til Ældre Sagen, fordi de »har mistet overblikket«. Det kan ’Henriette’ – der ikke ønsker sit navn frem – skrive under på. Til Politiken fortæller den nyuddannede socialrådgiver, at hun sad i et halvt års studiejob som socialrådgiver i en jysk kommune. Med beslutningsret i personsager: »Jeg blev selvfølgelig nervøs nogle gange og manglede sparring«, siger ’Henriette’, der også brugte uddannede og erfarne socialrådgivere hos private samarbejdspartnere som faglige støtter. »Jeg følte, at vi burde kunne finde ud af tingene selv i kommunen, men systemet var så stresset, og jeg var så magtesløs nogle gange, at jeg søgte hjælp andre steder«, fortæller hun. Bunden skrabes Formanden for Socialchefforeningen i Danmark, Ole Pass, til daglig socialchef i Rødovre, erkender, at mange kommuner har fortravlede medarbejdere og må ty til ansættelse af ikkeuddannede. Det gælder især på beskæftigelsesforvaltninger. »Når vi samtidig har mange på sygeorlov og den slags, må vi nogle gange skrabe bunden«, siger Ole Pass, der mener, at løsningen er flere uddannelsespladser. Direktør Thomas Thellersen Børner fra Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning kan hverken be- eller afkræfte, at han har ansat frisører eller kokke. Men han erkender, at arbejdsmarkedet har været »anstrengt«, og at en del socialrådgivere har forladt jobcentrene – nogle i frustration over de meget detaljerede regler: Opfordrer til at søge råd »Så vi har vi ikke kunnet være kræsne. Men det betyder nu mest, at vi har relativt mange kontoruddannede og akademikere ansat. Og dem er vi godt tilfreds med«. Thomas Thellersen Børner er ikke bekymret over, at hans medarbejdere ringer til private organisationer for at få hjælp. »Vi opfordrer da vore ansatte til at søge råd, hvor de kan. Det kan jo berige opgavevaretagelsen«, siger han.
