Danmark vil ikke lade et FN-organ kontrollere, om vi overholder reglerne i FN’s nye handikapkonvention.
Velfærdsminister Karen Jespersen (V) siger nej til et internationalt klageorgan, som behandler spørgsmål om handikappedes rettigheder. Det betyder, at danskere for eksempel ikke kan klage til FN over for ringe adgangsforhold for handikappede til offentlige bygninger.
Dermed har de danske handikappede dårligere klagemuligheder end handikappede i lande som Sverige, Østrig, Kroatien og Namibia, hvor regeringerne har anerkendt og tiltrådt den frivillige klageordning. Det møder kritik fra flere sider. »Hvis man mener konventionen seriøst, siger man også ja til klageorganet«, siger Kirsten Ketscher, der er professor i socialret ved Københavns Universitet. »Konventionen er ikke noget værd« FN’s handikapkonvention forbyder enhver form for diskrimination af handikappede og udpeger samtidig en lang række rettigheder. Kirsten Ketscher mener ikke, at det giver mening at tilslutte sig konventionen uden samtidig at sige ja til klageorganet, hvis udtalelser er juridisk bindende. Samme holdning har Dansk Folkepartis handikapordfører, Tina Petersen: »Konventionen er ikke noget værd, før vi har underskrevet den tillægsprotokol. Overhovedet. Jeg vil gerne have, at vi underskriver den med det samme«. Tilsagn om ratificering Hos Danske Handicaporganisationer er formand Stig Langvad forundret over, at hans medlemmer ikke kan gå hele vejen til FN. »Jeg kan ikke forstå, at vi i et land som Danmark, der plejer at være så stolte over vores velfærd, er så bange for, at nogen kommer til at kigge på os udefra. Det virker, som om der er ugler i mosen, når man ikke tør lade sig vurdere«, siger han. Danmark har anerkendt handikapkonventionen og givet tilsagn om at ratificere den, hvorved den bliver til en del af dansk lovgivning. FN mangler viden Men Stig Langvad mener, at de danske domstole bør suppleres af FN’s klageorgan, da de efter hans erfaring »mangler viden om handikapområdet og er tilbageholdende med at træffe afgørelser, der fuldt ud lever op til lovgivningens intention om at forbedre forholdene for handikappede«. Handikapformanden nævner et eksempel fra en sag ved EF-domstolen – der behandler sager om diskrimination på arbejdsmarkedet – hvor en engelsk mor til et handikappet barn fik opbakning fra domstolen, der pålagde moderens arbejdsplads at tage hensyn til hendes behov i forhold til planlægningen af arbejdet. »Jeg er helt sikker på, at det ikke ville have fundet sted i Danmark«, siger Stig Langvad. Minister: Tilfredsstillende system
Tina Petersen fra DF mener, at den danske afvisning blandt andet skyldes en frygt hos regeringen for, at der skal investeres massivt i for eksempel bygninger.
»Ministeren er bange for konsekvenserne. Jeg synes ikke, der er noget at være nervøs for – vi ved, at der er noget, som skal løses«.
I april sidste år begrundede velfærdsministeren sin holdning i et svar til Folketingets Socialudvalg.
»Så længe der ikke foreligger en fortolkningspraksis om omfanget af de forpligtelser, som de deltagende stater kan blive pålagt vedrørende de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder, finder regeringen det ikke hensigtsmæssigt at tiltræde tillægsprotokollen«.
Det synspunkt fastholder Karen Jespersen i en e-mail til Politiken:
»Danmark har et tilfredsstilende rets- og klagesystem. Det gælder også for personer med handikap. Ved at sige ja til tillægsprotokollen risikerer vi, at en international uafhængig komité kan tilsidesætte afgørelser truffet i det danske retssystem«.
