En ny selvstyrelov, der i princippet baner vejen for Grønlands fulde selvstændighed, kan ende med at binde Grønland tættere til Danmark.
Det skyldes, at Grønland i fremtiden selv skal betale den fulde udgift, når hjemmestyret overtager opgaver fra Danmark. Som det er i dag, har Grønland mulighed for at få et tilskud fra Danmark, der svarer til udgiften for at drive de områder, som hjemmestyret selv overtager. Hjemmestyret vil tøve Den førende ekspert i grønlandsk økonomi, professor Christen Sørensen, vurderer, at den nye selvstyrelov kan forsinke Grønlands overtagelse af nye områder. »Det er rimeligt at have den tanke, at modellen ikke vil gøre det muligt for Grønland at overtage områder i hvert fald de første fem år. Men man kan diskutere, hvor stort et offer det er – jeg føler, det vejer tungere for grønlænderne, at de nu får fat i den lange ende, fordi de selv kan bestemme, hvornår det skal ske«, siger han. Både danske og grønlandske politikere understreger, at den nye model er indført efter ønske fra de grønlandske politikere. Men de fleste er også enige om, at ordningen gør det urealistisk for Grønland at overtage nye, symbolsk vigtige områder som politi og retsvæsen i de første mange år. »Hjemmestyret vil nok tøve lidt med at overtage nye sagsområder nu, hvor de skal betale selv«, siger Dansk Folkepartis Søren Espersen. »Modellen er et udtryk for de grønlandske politikeres ønske om at demonstrere deres vilje til selvstændighed«, siger den radikale Niels Helveg Petersen. »Grøndlands eget ønske« For nogle uger siden trådte den daværende grønlandske finansminister, Aleqa Hammond fra det regerende parti, Siumut, tilbage i protest mod det, hun betegnede som en uansvarlig økonomisk politik og udsigten til et underskud på næste års budget på mindst 400 millioner kroner. Men Aleqa Hammond bakker alligevel op om den nye model: »Vi vil netop gerne være uafhængige og vise, at vi kan have en selvbærende økonomi. Det er Grønlands eget ønske«, siger hun. Og trods den dårlige økonomi i Grønland netop nu er bloktilskuddets andel af den grønlandske økonomi faldet væsentligt over de sidste 30 år, påpeger hun. »Derfor går det i den rigtige retning, uanset om vi finder nye råstoffer«, siger Aleqa Hammond. Kun et parti siger nej Grønland afholder folkeafstemning om den nye selvstyrelov 25. november, og hvis det bliver et ja, træder loven i kraft i juni 2009. Kun ét parti i Grønland anbefaler et nej, nemlig det borgerlige Demokraterne. Partiet frygter netop, at økonomien kan brase sammen. »I selvstyreaftalen er der lagt utrolig meget vægt på råstoffer og udsigten til, at vi kommer til at suge olie op af undergrunden inden for kort tid. Men det har man sagt siden 1973. Vi tror ikke på, at vi skal begynde at lege oliesheiker – og vi bør heller ikke lægge vores økonomi an på det«, siger partiets formand, Jens B. Frederiksen. Håber på selvstændighed Han hæfter sig ved, at landsstyreformand Hans Enoksen fra partiet Siumut i løbet af valgkampen har sagt, at han personligt håber på fuld selvstændighed inden for de næste 12 år. »At vi skulle være økonomisk i stand til det inden 12 år, er utopisk. Vi vil gerne selv, men vi skal bare have muligheden for det. Det er nogle gange nemmere at stå på egne ben, hvis man har forudsætningerne for det«, siger Jens B. Frederiksen. Den nye selvstyrelov vil også betyde, at bloktilskuddet fra Danmark til Grønland låses fast på det nuværende niveau, indtil eventuelle olieindtægter overstiger det dobbelte af bloktilskuddet.
