Private virksomheder er ikke gode nok til at passe børn og drive plejehjem.
Derfor kan det ikke lade sig gøre at udlicitere på de områder, selv om regeringen gerne vil have det. Det siger formanden for Kommunernes Landsforening (KL) og borgmester i Rudersdal Kommune, Erik Fabrin (V). »Det er klart vores intention, at der skal udliciteres på de her områder. Men vi mangler virksomheder, der er gode nok. Mange af dem tænker meget kortsigtet på økonomien i opgaverne og vil ikke være med til at investere i udviklingen af de offentlige ydelser«, siger Erik Fabrin. Private virksomheder har ellers forsøgt sig med de såkaldte ’bløde’ områder. Men servicegiganten ISS måtte opgive at lave en fornuftig forretning ud af både børnehaver og et plejehjem i den tidligere Søllerød Kommune. Og senest har Hørsholm Kommune taget et plejehjem tilbage, fordi kommunen efter licitationsrunden analyserede sig frem til, at den kunne gøre det bedre og billigere selv. »Vi har brug for de private virksomheder til at udvikle og skabe dynamik i den offentlige sektor. Derfor må jeg også henstille til, at de private sætter sig bedre ind i, hvad det vil sige at levere en offentlig service, og hvad det vil sige at arbejde for en offentlig arbejdsgiver – ellers mener jeg ikke, de er i stand til at varetage de opgaver, der skal løses«, siger Erik Fabrin. Hos Dansk Industri (DI) anerkender direktør Frank Bill, at en del af hans medlemmer har det svært, når det kommer til de ’bløde’ områder. Men omvendt skyder han tilbage på kommunerne, som har en urealistisk måde at beregne omkostningerne på til eksempelvis plejehjemsdrift. Ved ikke, hvad det koster »Jeg tror faktisk ikke på, at kommunerne løser opgaverne billigere end de private virksomheder, for de ved reelt ikke, hvad det koster. Kommunernes regnskabspraksis er så kompliceret, at det ikke er den reelle pris, der kommer frem, når de regner på det«, siger Frank Bill. »Og det har gjort det svært for mange af vores medlemmer at indgå realistiske kontrakter. For når først alle ting er lagt oven i regningen, så bliver det dyrere end det, kommunerne nogensinde kan regne sig frem til«, siger Frank Bill. Netop udlicitering er et af temaerne i regeringens stort anlagte kvalitetsreform, der skal sikre, at vi alle sammen får en bedre offentlig service. I den forbindelse efterlyser både Erik Fabrin og Henrik Bjerke Jensen, at der bliver afsat penge, så kommuner og private virksomheder kan komme i gang med nogle projekter – såkaldte partnerskabsaftaler – der kan føre til udviklingen af frugtbare samarbejdsaftaler, uden at hverken kommune eller privat virksomhed i første omgang behøver at skele til økonomien. Og så efterlyser Erik Fabrin desuden en mere fleksibel ordning for udlicitering, Eksempelvis på hjemmeplejeområdet, som består af tre dele – madlavning, transport og genopvarmning af maden, når den er kommet ud til borgeren. I dag skal et privat firma byde på hele pakken, hvor den skal konkurrere med den enkelte kommune, som også leverer nøjagtig den samme service. Men hvad nu, hvis der var et firma, som kun ønskede at stå for transport-delen, spørger Erik Fabrin. »På den måde kan firmaet måske få seks-syv kommuner under sig, hvilket vil skabe en volumen, hvor man rent faktisk kan tjene penge på det«, siger Erik Fabrin. Der gror mos på kommunerneMen Erik Fabrin, hvorfor er det overhovedet nødvendigt at udlicitere, hvis kommunerne kan gøre det billigere og bedre end de private virksomheder? »Hvis ikke de private aktører er med, så vil der gro mos på kommunerne i løbet af seks-syv år. Udviklingen vil simpelthen gå i stå, og med et arbejdsmarked, hvor der om få år vil være en udpræget mangel arbejdskraft, har vi brug for at finde nye metoder til at løse de offentlige opgaver«, siger KL-formanden. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V).
