Målene kan godt nås, men ikke hvis politikerne bliver ved med at frede store områder. Sådan lyder meldingen fra formanden for Arbejdsmarkedskommissionen, Jørgen Søndergaard, i en analyse i Politiken i dag. Kommissionen, han sidder i spidsen for, er sat i verden for at finde måder at reformere arbejdsmarkedet på, sådan at statens økonomi stadig hænger sammen. Og som den politiske vilje er i dag, ser det sort ud, skriver Jørgen Søndergaard. For politikerne vil tilsyneladende kun gennemføre mindre tiltag, og det er langtfra nok, mener formanden. Han efterlyser politisk mod til indgreb i store områder som dagpengesystemet eller efterlønnen.
Formanden advarer
Det vil kunne sikre, at 50.000 mennesker, der i dag er passivt forsørgede, kommer ud i fuldtidsbeskæftigelse.
Men på trods af stor efterspørgsel på arbejdskraft vil ingen tilsyneladende ændre hverken efterlønnen eller dagpengesystemet, og det får formanden til at advare om konsekvenserne:
»Det er ikke realistisk at totalfrede de områder, der mest effektivt kan løse udfordringen. Problemet kan ikke løses, hvis man freder både efterløn og dagpenge«, skriver Jørgen Søndergaard.
Plastret langsomt af
Regeringen har for nylig ændret i reglerne for supplerende dagpenge og sygefravær. Men ifølge Jørgen Søndergaard skal der 15 lignende reformer til for at nå målene i regeringens 2015-plan, som er regeringens økonomiske målestok for, om der er sikret nok penge til velfærd fremover.
»I princippet er der ikke noget til hinder for, at man kunne løse udfordringen ad flere omgange og i små skridt, om man vil (...) Men spørgsmålet er, om det ikke bare vil svare til at trække et plaster af langsomt i stedet for at få det overstået i ét, beslutsomt hug«, skriver formanden.
Jørgen Søndergaards nødråb møder ikke stor forståelse på Christiansborg, hvor det for tiden langtfra er aktuelt at diskutere de store ændringer, kommissionsformanden efterlyser.
Ingen politisk forståelse
»Efterløn er en død sild; det synes jeg lige så godt, Jørgen Søndergaard kan erkende«, siger Venstres arbejdsmarkedsordfører Jens Vibjerg.
»Kommissionens opgave er at komme med alle de input, de kan, men jeg kan ikke forstå, at de bliver ved med at køre i efterlønnen og dagpengene«, siger Vibjerg, der i modsætning til Jørgen Søndergaard mener, at de små tiltag kan løse problemerne.
»Gennem hele regeringens levetid har vi vist, at man ved en række mindre reformer har kunnet justere på tingene. Det tror jeg fortsat godt, man kan«, siger ordføreren og nævner en kommende skattereform og handlingsplanen mod sygefravær som tiltag, der kan skaffe mange i arbejde.
Forventer ikke store resultater
De samme toner lyder fra Socialdemokraterne.
»Hele Arbejdsmarkedskommissionen bygger på en forkert præmis. Den skal opfylde regeringens 2015-plan, som jo ser ud til at være skudt ned i forvejen. Det giver ikke noget at ændre på efterlønnen og dagpengene. Vi skal finde andre væsentlige redskaber til at skaffe flere i arbejde, og der mener jeg, at vi bør se på, hvordan vi får flere uddannet, og hvordan vi gør arbejdsmarkedet attraktivt for seniorer«, mener den socialdemokratiske arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov.
Han forventer sig ikke mange resultater af Jørgen Søndergaards kommission. »Arbejdsmarkedskommissionen har ingen fremtid; der er ikke noget tilbage i den«, er hans vurdering. »Efterlønnen er en død sild« Arbejdsmarkedskommissionens problem er, at dens opgave er umulig, mener lektor og arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet. Og reelt set forsøger Jørgen Søndergaard at fortælle politikerne det, mener han. »Jørgen Søndergaard gør opmærksom på, at hans kommissorium om at forbedre statsfinanserne med 14 milliarder kroner årligt under ingen omstændigheder kan indfries. Hans budskab er, at han ikke kan løse sine opgaver, når der er de politiske bindinger. Kommissionens opgave er at finde alternativer, men formanden siger, at de ikke findes. Så han kan godt holde juleferie, og han behøver ikke komme tilbage efter nytår, for der er ikke noget at komme efter«, vurderer Flemming Ibsen. »Efterlønsreformen er en død sild; det kan ikke nytte noget, han bliver ved med at hive den op«. Fleksibiliteten er vigtigere for LO Det er ikke første gang, Jørgen Søndergaard løber panden mod en mur, der tilsyneladende ikke kan brydes.
