En enlig mor på kontanthjælp, der aldrig fik taget en uddannelse, har langt større risiko for at få og dø af kræft end den veluddannede middelklasse med fast arbejde og god indkomst. Det er konklusionen på en stor undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, som har undersøgt 148.000 kræfttilfælde. »Tallene viser en klokkeklar social skævvridning – jo bedre stillet, du er, jo bedre klarer du dig den dag, du har kræft«, siger seniorforsker Susanne Oksbjerg Dalton fra Kræftens Bekæmpelse. Ifølge undersøgelsen har både indkomst, uddannelsesniveau og boligforhold betydning for dine muligheder for at overleve en kræftsygdom. Langsommere gennem systemet Næste skridt er at finde ud af hvorfor, det hænger sådan sammen. Kræftens Bekæmpelse har bevilget penge til en række forskningsprojekter – et af dem er ledet af læge og seniorforsker ved Aarhus Universitet Peter Vedsted. »Der er noget, som tyder på, at de socialt dårligt stillede ikke kommer så hurtigt igennem systemet, som andre. Om det skyldes, at de velstillede bruger albuerne, eller om systemet bevidst eller ubevidst skubber de dårligt stillede ud på et sidespor, ved vi ikke endnu«, siger Vedsted.
»Men hvis det handler om, at de svageste ikke føler, at de kan begå sig, så skal vi overveje, hvordan vi kan hjælpe dem gennem middel- og overklassens sundhedssystem«, siger han. Socialdemokraternes socialordfører, Mette Frederiksen, mener, at undersøgelsen »hamrer en pæl igennem«, at det danske sundhedsvæsen sikrer fri og lige adgang til alle. Derfor foreslår hun, at patienterne skal have en række retskrav. Først og fremmest skal kræft akutbehandles, og så skal alle have et årligt sundhedstjek. Minister: Det er op til borgerne »Vi er nødt til at anerkende, at en enlig mor ikke har de samme muligheder for at overleve, og derfor må samfundet påtage sig opgaven med at sikre, at hun som minimum får de samme muligheder som alle andre – også selv om det kræver nogle specielle hensyn«, siger Mette Frederiksen, der anslår, at der skal bruges 1,6 mia. kr. for at føre planerne ud i livet. Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) afviser S-forslagene. Han anerkender, at der er et problem i forhold til de svageste, men han vil først og fremmest lægge mere ansvar over på de praktiserende læger, ligesom der skal laves flere oplysende kampagner. »Det bliver aldrig statens opgave at hive cigaretten ud af den enkelte borgers mund. Det er op til borgeren selv. Vi kan oplyse om, at det er farligt – men vi kan jo ikke tvinge nogen«, siger ministeren.
