Ni ud af ti andengenerationsindvandrere med muslimsk baggrund synes, de har et bedre liv her, end de ville kunne få i det land, deres forældre oprindeligt kom fra. Forældregenerationen, der i sin tid indvandrede til Danmark, er næsten lige så positive over for deres nye hjemland. Otte ud af ti, lige under 80 procent, mener, de har fået et bedre liv i bytte ved at emigrere. Det viser en undersøgelse gennemført af Danmarks Statistik for Cepos i efteråret 2007. Også tilfredse i Spanien Tilfredsheden er også stor sammenlignet med resten af Europa. Kun muslimerne i Spanien ligger på niveau. Hvilket kan hænge sammen med, at man i Spanien har givet illegale indvandrere lov til at få ophold. »Der er lavet utrolig mange undersøgelser af indvandrere, men tidligere har man spurgt til, om de føler sig diskrimineret og har problemer. Det er første gang, der er blevet spurgt til, hvordan de har det med at være her. Og det overraskede os, at indvandrerne var lige så tilfredse som danskerne«, siger Geert Laier Christensen, forskningschef hos Cepos. Ingen idyllisering af det tabte land Idylliseringen af ’fortidens tabte land’ er åbenbart ikke noget, indvandrere og deres efterkommere har særlig travlt med i Danmark. Omkring 75 procent indvandrere og efterkommere er tilfredse med samfundssituationen. Vigtigst for vurderingen er muligheden for at få job og at kunne klare sig økonomisk. Over tre fjerdedele af de adspurgte mener, at deres økonomiske situation er bedre her, end den ville være i hjemlandet. Flere rettigheder i Danmark Ser man på politiske forhold, ytringsfrihed og kvindernes rettigheder, så mener over halvdelen af de interviewede, at de har fået flere rettigheder i Danmark. Kun 11-15 procent af de adspurgte tror, at de ville kunne opnå bedre borgerrettigheder i deres oprindelige hjemland. »Det er gode nyheder set fra et integrationssynspunkt. For har de tillid til vores system, så vil de kunne agere sig som samfundsborgere, og der er mindre sandsynlighed for, at de bliver ekstreme politisk eller religiøst«, siger Geert Laier Christensen fra Cepos. Lang vej igen Helt så rosenrødt opfatter Mehmet Yüksekkaya, cand.scient.pol. og fuldmægtig i Arbejdstilsynet, ikke undersøgelsen. Han har i årevis arbejdet med integration og stammer selv fra Tyrkiet. »Man skal passe på, hvad man bruger udsagnene i sådan en undersøgelse til. Som udgangspunkt siger en indvandrer det, han håber, modtageren gerne vil høre. Der er så meget negativt fokus på muslimske indvandrere. Har de et problem, så ville de aldrig give udtryk for det over for en telefoninterviewer. De kommer fra lande, hvor man er angst for myndighederne«, siger Mehmet Yüksekkaya. Han mener, at der er lang vej igen, før indvandrere og efterkommere af indvandrere for alvor bliver en del af jobmarkedet og af det kulturelle og sociale lag. Uenige om religiøse forhold Ifølge undersøgelsen fra Cepos er der kun et sted, hvor man kan finde en vis utilfredshed. Nemlig når det kommer til religiøse mindretalsrettigheder.
Her tror en tredjedel af de muslimske efterkommere, at deres forældres hjemland ville være mere tolerant over for en mindretalsreligion. Men billedet er lidt grumset, for næsten lige så mange, 30 procent af efterkommerne, mener, at Danmark faktisk har bedre plads til religiøse mindretal end deres forældres hjemland. Geert Laier Christensen fra Cepos siger: »Det er en forholdsvis lille gruppe, der især stammer fra Pakistan, Palæstina og Marokko. Når jeg fokuserer på det, er det, fordi jeg tror, det er kernen i den utilfredshed, der alligevel findes. De synes, der ikke er plads til at dyrke islam. Det er ikke nødvendigvis noget, man skal gøre noget med. Men vi skal tage diskussionen om både slør og sharialovgivning«. Hvor kommer du fra? Rødovre! Fahmy Almajid, der har arbejdet med integration i Danmark i 30 år og nu skriver bøger om emnet, siger: »Selvfølgelig synes de fleste, at der er større mulighed for at dyrke religion her. For en kristen ville bestemt ikke få lov til at udøve sin religion i Saudi-Arabien. Hvorimod en fra Saudi-Arabien sagtens kan få lov at være muslim her. Det er positivt. Men det negative i undersøgelsen er, at I bliver ved med at kalde os indvandrere og efterkommere af indvandrere. Når mine børn bliver spurgt, hvor de kommer fra, svarer de: Rødovre«.
