Udlændinge bosat i Danmark skal mestre det danske sprog til fulde for at få lov til at donere blod.
Reglerne udelukker dermed tusindvis af borgere fra at hjælpe de mennesker, der ikke kan overleve uden donorblod. Det sker, på trods af at antallet af bloddonorer er faldet med omkring 10.000 personer siden 2002. Lige nu efterlyser blodbankerne nye donorer under parolen, at det for giveren er »et lille prik i armen, men for modtageren kan det være forskellen mellem liv og død«. Det er »fuldstændigt vanvittigt« at forhindre alle dem, der ikke taler flydende dansk, i at donere blod, siger formanden for Folketingets Sundhedsudvalg, Preben Rudiengaard fra Venstre. Han vil have lavet loven om. »Vi mangler jo blod, så derfor er det helt forkert med så snævre regler. Statsministeren taler om globalisering, og vi skal da åbne os over for andre, vi er da ikke en flok hjemmefødninge, der kun kan bruge blod fra personer, der taler perfekt dansk«, siger han. På jagt efter mere blod Når en person melder sig som bloddonor, skal vedkommende gennem et detaljeret interview, der skal afklare, om hans blod er egnet til brug for andre. Interviewet foregår på dansk, og der må ikke sidde en tolk med i lokalet. Donoren skal nemlig kunne fortælle frit om private forhold af betydning for, om han kan blive indlemmet i korpset af 230.000 bloddonorer. Det kan f.eks. være oplysninger om seksuelle aktiviteter.
