Onsdag middag klokken 12.36 holder en patruljevogn ind på Højbro Plads. Ud stiger en betjent, der går ind i 7-Eleven, mens kollegaen venter i bilen.
Inde i butikken tapper den uniformerede betjent to kopper kaffe til 19 kroner stykket, kigger kortvarigt op mod ekspedienten, der i al middagstravlheden ikke noterer ham.
Ude igen – og uden at have betalt for kaffen – sætter betjenten sig ind i bilen til sin kollega.
Ifølge kilder i politiet er der flere steder i København, hvor politiet får gratis kaffe og rabatter på madvarer. Til gengæld får butikkerne en ekstra tryghed ved, at der jævnligt kommer uniformerede betjente ind i forretningen. Whoppergate stoppede ikke gratis kaffe
Tilbage i 2002 afslørede Politiken en række særlige rabatordninger til politiet på blandt andet banklån, MasterCard og udstødningsrør efter en konkret sag, hvor Burger King i Aalborg gav gratis whoppere til betjentene.
Sagen blev døbt Whoppergate, og rigspolitichefen lovede dengang at gøre noget ved det.
Men det har ikke forhindret, at politibetjente fortsat åbenlyst udnytter uniformens autoritet til blandt andet gratis kaffe. Lokal aftale på Højbro Plads
Hos 7-Eleven på Højbro Plads har butikschefen ikke lyst til at medvirke i artiklen, men kædechef Lars Simonsen er bekendt med, at butikken skænker gratis kaffe til politiet døgnet rundt. Det er op til den enkelte franchisetager at bestemme, om myndighederne skal have gratis kaffe eller ej, erklærer han.
»De har lavet en lokal aftale med politiet på Højbro Plads. Det er en butik, der har åbent dag og nat, og det kan være, der har været lidt problemer om natten i den butik. Derfor har ejeren lavet en aftale med politiet, om at de kan få gratis kaffe til gengæld for mere tryghed eller bare for at beholde det gode samarbejde med politiet. Men det burde vel ikke være nødvendigt at give gratis kaffe for at have et godt samarbejde med politiet?
»Nej, det kan du sige, men det er ikke noget, som vi har nogen regler for. Det er selvstændige ejere, og hvad de laver af aftaler, vil vi ikke blande os i. Vores butikker har mange beliggenheder, og det er ikke alle, der har de samme problemer som den på Højbro Plads, og mig bekendt er der ikke andre, der har en aftale med politiet om gratis kaffe«, siger Lars Simonsen. Politidirektøren: Gratis kaffe er ikke i orden
Men politidirektøren i Københavns Politi, Johan Reimann, mener ikke, at det bør finde sted.
»Jeg kender ikke til den konkrete sag, men generelt kan jeg sige, at politiet ikke bør modtage gratis ydelser som gratis kaffe og lignende. I enkelte tilfælde kan det dog være fornuftigt nok, hvis der eksempelvis har været indbrud hos fru Jensen, og hun spørger, om betjenten vil have noget kaffe«, siger Johan Reimann.
Den lokale aftale om gratis kaffe til betjentene på Højbro Plads får ikke umiddelbart nogen konsekvenser.
»Jeg vil ikke tage stilling, når jeg ikke kender den konkrete sag. Jeg kan bare sige, som jeg sagde før, hvad reglerne er«, siger Johan Reimann.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
LISTEN
Leder af Christian Jensen
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Fylder engelske ord for meget i dansk?
Christian synes, at »det ville være über fedt, hvis TV2 lod ’news’ hedde ’Nyheder’«. Jörg skriver, at sprog »ikke kan styres«, mens Jens Oluf mener, at mange mennesker og især de unge »dybest set er ligeglade«. Hvad mener du?
Debatindlæg af Chastina Nees
Wegovy, jeg slår op
Lyt til artiklenLæst op af Chastina Nees
00:00



























