Kvinder gider ikke mandeklubber og lønforskelle.
Det viser en ny Megafon-måling, hvor 78 procent af de danske kvinder mener, at der stadig er for store lønforskelle mellem kønnene, og 51 procent mener, at der ikke er nok kvindelige ledere. Men der kommer til at gå år, før kvinder er ligestillet med mændene på de danske arbejdspladser. Det mener kønsforsker ved Aalborg Universitet, Anette Borchorst. »Vi halter bagefter med lederstillingerne, og ligelønnen rykker sig slet ikke. Der er en meget stereotyp opfattelse af, hvordan kvinder er, og hvad de vil have, og vi er jo meget forskellige indbyrdes. Kvinder, der prioriterer karrieren, er jo typisk dem, der har taget uddannelsen, har et godt netværk og en mand, der hjælper. Alligevel støder de ofte panden mod en mur, fordi der er en forestilling om, at det ikke kan lade sig gøre at kombinere familie- og arbejdsliv«, siger Anette Borchorst og sammenligner os med nabolandet Sverige: »I Danmark har vi en idé om, at der er ligestilling. I Sverige mener man, at kvinderne er undertrykte – og de er meget længere fremme på ligestillingsområdet end os«. Ikke nok kvindelige topchefer Der er dog kvindelige topchefer og bestyrelsesmedlemmer i Danmark. Bare ikke nok, og det skal der laves om på, mener direktør og skaber af job-databasen KarriereKvinder.dk, Aase Hoeck. »Problemet er, at kvinder ikke får topjob, når de gerne vil op i hierarkiet, men hvis nogen i dag siger, at kvinder ikke er synlige i bestyrelser og lederstillinger, så er det, fordi de ikke vil se dem«, siger Aase Hoeck. En ligestillingsrapport fra EU viser, at Danmark er langt nede på listen, når det gælder antallet af kvindelige ledere – kun Malta og Cypern lægger endnu værre tal på bordet. Til gengæld er de danske kvinder højt på listen, når det gælder uddannelse og antallet af kvinder, der er i arbejde. Og det giver ganske god mening. For Aase Hoeck mener ikke, at ligestillingen på arbejdspladsen er et stort problem, før kvinderne når topchef-niveauet. »Op til mellemlederstadiet bør kvinder ikke have et problem med at skaffe sig den løn og karriere, de fortjener. Hvis de ikke kan forhandle løn, så mener jeg ikke, at de overhovedet skal sidde i det job. Man bliver ved med at holde fast i, hvis der er én kvinde, som ikke får den løn, hun bør, så gælder det alle kvinder, men kvinder er jo lige så forskellige som mænd«, siger Aase Hoeck. Kvinder må selv tage ansvar Leny Malacinski er journalist og forfatter og udgiver til efteråret en bog om ligestilling med titlen ’Den dag jeg opdagede, at jeg var undertrykt’. Hun mener også, at kvinder selv må tage ansvar for, at de får den løn, som de fortjener. »Kvinder sælger sig ofte ikke godt nok i lønforhandlinger. Man skal ikke vente på, at chefen giver én det, som man fortjener – man bliver nødt til at tage det. Chefen bør i princippet belønne hårdt arbejde, men til en lønforhandling er det i chefens interesse at spare, så du får ikke de 5.000 ekstra om måneden, medmindre du selv bringer det på bane«, siger Leny Malacinski. Hun mener desuden, at tiden er løbet fra kønskampen. »Ligestillingssnakken fokuserer for ensidigt på kvinderne. I Norge er mænd blevet fyret fra bestyrelsesposter, fordi kvindekvoterne blev indført. Hvis vi kvinder får ligestilling på bekostning af mændene, er det samme form for kønsdiskrimination, som vi har hadet mændene for gennem historien. I stedet bør der fokuseres mere på, at mænd og kvinder får mulighed for at gøre det i livet, som de har lyst til. Ellers får kvinder en offerrolle, hvor vi skal hjælpes til toppen, og det bryder jeg mig ikke om«, mener Leny Malacinski og tilføjer: »Hvis Barack Obama som sort kan blive præsident i USA, så kan en hvid veluddannet middelklassekvinde altså også blive topchef i Danmark. Jeg savner noget fighting spirit«. Kvinder udstilles som ravnemødre Lone Carmel er selvstændig og leder sit firma Relazion, der rådgiver familier og virksomheder i, hvordan man får de to enheder til at samles. Men det er ikke altid lige let at være selvstændig – og kvinde:
