Kommunernes besparelser går ud over de svage

Da Vordingborg Kommune for nylig ville nedlægge to skoler, kom der højlydte protester fra vrede forældre, og alle spareforslag blev droppet. Da kommunen bebudede besparelser på et beskyttet værksted for handikappede, demonstrerede 300 brugere og personalet foran rådhuset – forgæves. Derfor halveres den symbolske løn nu for værkstedets udviklingshæmmede, hjerneskadede og psykisk syge – til cirka en femmer i timen. Samtidig bliver halvdelen af det faste personale fyret. »I samme øjeblik, man begynder at diskutere nedlæggelser af skoler, får man hele og halve sogn på nakken; det gør man næppe, når man diskuterer handikappede eller de ældre«, siger formand for Socialudvalget i Vordingborg, Ib Johansen (S). Stemmer er stærke eller mindre stærke Han understreger, at det ikke var en nem beslutning at spare på det beskyttede værksted, men alle alternativerne var værre: »Jeg er ikke stolt over at blive citeret for det, men der kan ligge meget i, om stemmer er stærke eller mindre stærke«. Mønstret går igen over hele landet, fortæller handikaporganisationerne. »Handikappede har et svagere bagland og bliver ikke hørt i samme grad som stærke vælgere. Og slet ikke op til et kommunalvalg«, siger Stig Langvad, formand for Danske Handicaporganisationer. Går efter dem uden et stærkt netværk Professor i statskundskab Poul Erik Mouritzen, Syddansk Universitet, vurderer, at kommunerne har en tendens til at prioritere de stærkeste vælgere. »Når du som kommunalpolitiker skal gennemføre besparelser, vil det absolut indgå i din beslutning, hvor meget ballade den gruppe du rammer, kan lave. Man vil være tilbøjelig til at gå efter dem, der ikke har et stærkt netværk bag sig«, siger Poul Erik Mouritzen, der forsker i kommuner og velfærdsydelser. Pung selv ud for en el-scooter Selv om kommunerne i de senere år har tilført flere penge til handikapområdet, oplever handikappede alligevel forringelser. F.eks. kalder nogle kommuner nu el-scootere for et ’forbrugsgode’ i stedet for et ’hjælpemiddel’ – dermed skal borgeren selv betale halvdelen af køretøjet. Nedskæringerne skyldes, at kommunerne er under økonomisk pres, og handikapområdet er en af de tunge poster. Vicekontorchef i KL’s afdeling for social- og sundhedspolitik, Kurt Hjortsø, fremhæver, at kommunerne i de senere år har haft en gennemsnitlig merudgift om året på 700 millioner kroner til socialt udsatte grupper.
Beløbet dækker over merudgifter til andre Det beløb dækker dog også over merudgifter til hjemløse, sindslidende, stof- og alkoholmisbrugere og voldsramte kvinder. »Handikaporganisationernes anklage om generel nedskæring hænger ikke sammen. Som led i udviklingen af nye tilbud vil der også være gamle tilbud, som ikke længere er så brugbare mere og derfor reduceres. Så der kan godt opleves nedskæringer enkelte steder. Men samlet har vi i de senere år konstateret gevaldige stigninger i vores udgifter på det her område«, siger han og tilføjer: »Det er også naturligt, at bruger- og medarbejderorganisationer har ønsker, der er større end de penge, vi har til rådighed«.