TV 2’s nyhedschef Michael Dyrby går nu til modangreb på Kaare R. Skou, der arbejder som politisk journalist og kommentator på stationen. Det sker, efter Kaare R. Skou har bekræftet, at det i 2007 var Forsvarsministeriet selv, der stod bag en omstridt lækagen til TV 2 om, at danske jægersoldater skulle på top hemmelig mission til Irak.
LÆS ARTIKELTV 2-journalist: Forsvarsministeriet lækkede fortrolige oplysninger Men det kan Kaare R. Skou ifølge Michael Dyrby ikke vide noget om. »Det er muligt, at Kaare R. Skou tror, at han kan regne ud, hvem kilden er. Men han ved det ikke. Der er meget få mennesker, der ved, hvem kilden var, og de mennesker kan tælles på en hånd. Kaare R. Skou ved det ikke«, siger Michael Dyrby. Hemmelig viden slap ud til pressen Udsendelsen af jægersoldaterne blev lækket til TV 2, inden politikerne i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn blev orienteret.



























