Politiet er blevet dårligere til at løse straffesager om blandt andet indbrud, vold og hærværk. Tre år efter at den stærkt omdiskuterede politireform blev sat i værk, har landets betjente stadig svært ved at nå en række af reformens centrale mål. Mens politiet i 2006 – året før reformen – kunne sigte en formodet gerningsmand i cirka hver tredje straffesag, lykkedes det kun i omkring hver fjerde sag sidste år. Det viser Rigspolitiets egne tal. Rigspolitichef: Ikke helt tilfredsstillende Samtidig viser opgørelsen, at politiet opklarer færre sager.
I 2006 lykkedes det at opklare 19,4 procent af straffesagerne, sidste år var det tal faldet til 15,4 procent. Et afgørende krav fra politikerne var ellers, at politiet skulle opprioritere den borgernære kriminalitet som for eksempel indbrud og vold. Rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg kalder tallene for »ikke helt tilfredsstillende«, men advarer samtidig mod at overdramatisere, at politireformen på disse punkter ikke lever op til forventningerne. En stor bunke af gamle sager »Jeg vil ikke være helt tilfreds, før vi sigter lige så mange, som vi gjorde i 2006. Men man må heller ikke lægge mere i de tal, end hvad der er fornuftigt. Antallet af anmeldelser er steget markant de seneste år, og de har krævet ekstra ressourcer. Så det er også i det lys, at man skal vurdere antallet af sigtelser«, siger han. Jens Henrik Højbjerg regner også med, at flere sager vil blive opklaret fremover. »Vi har haft en stor bunke liggende af gamle sager, som vi nu er ved at få bund i, og det vil automatisk føre til, at vi nu i videre omfang kan have fokus rettet mod de nye sager«, siger han og »glæder« sig over, at opklaringsprocenten nærmer sig niveauet for 2006. DF er utilfreds Udviklingen falder dog ikke i god jord hos politikerne. Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, er utilfreds med, at politiet ikke er blevet bedre til at tage sig af de såkaldt borgernære forbrydelser. »Det er alarmerende, at der ikke er blevet rettet mere op på de tal«, siger han og sender samtidig en klar advarsel til rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg: »Hvis tallene ikke retter sig op, kan det godt få en til at tvivle på, om den nuværende politiledelse er tilstrækkelig skrap til at føre målene ud i livet«, siger han. S og SF: Det er regerinsg skyld Også socialdemokraterne og SF er utilfredse med, at politireformen ikke lever op til forventningerne. Men de to partier skyder skylden på regeringen: »Det er justitsministerens ansvar at få styr på reformen«, siger SF’s retspolitiske ordfører Karina Lorentzen. Utilfredsheden bliver delt af de menige betjente. Politiken har talt med tillidsmændene i 11 ud af landets 12 politikredse, og her er budskabet, at betjentene ikke føler, de leverer den forbedrede service til borgerne, som var reformens mål. »Vi har ikke fået mere tid til at opklare indbrud, for vi bliver ved med at få nye opgaver«, siger Mogens Heggelund, formand for betjentene i Midt- og Vestsjælland. Tallene fra Rigspolitiet viser også nogle lyspunkter. Mens politiet i gennemsnit brugte 10 minutter og 56 sekunder på at nå frem, når en borger ringede, tog det sidste år kun 9 minutter og 20 sekunder. Det har ikke været muligt at få en kommentar til sagen fra justitsminister Lars Barfoed (K).
