År for år strømmer der flere penge fra staten ned i kommunernes kasser. Og år for år vælger kommunerne at spare på folkeskolen, børnehaven og ældreplejen.
Flere børn i klasserne, færre pædagoger på stuerne og billigere mad i foliebakkerne. Det er et paradoks, som landets borgmestre er godt trætte af – de synes nemlig ikke, de har noget reelt valg, forklarer deres formand, Rudersdals borgmester, Erik Fabrin (V). »Der sendes hele tiden fra Christiansborg det signal, at Velfærdsdanmark buldrer derudad. Statsministerens seneste tal har vist, at der er tilført 47 mia. kr. ekstra siden 2001. Men går man ned i tallene, kan man se, at væksten stort set udelukkende går til specialiserede områder, mens normalområdet – skoler, daginstitutioner og ældre – faktisk ikke har oplevet nogen vækst«, siger Erik Fabrin. Borgmester: Et smerteligt dilemma En stribe borgmestre, Politiken har talt med, bekræfter: De normale børn bøder i form af besparelser for de stigende udgifter til de mere krævende børn. »Det er et smerteligt dilemma«, siger Brøndbys borgmester, Ib Terp (S). Erik Fabrin advarer sine partifæller i regeringen om, at de risikerer en alvorlig krise i forholdet til deres egne vælgere, hvis bliver ved med at råbe op om alle de penge, kommunerne har fået. »Det er et mega politisk problem. På et tidspunkt vil der opstå en tillidskløft, fordi borgerne godt kan se, at det ikke passer. Borgerne er jo heldigvis lige så kloge som almindelige mennesker«, siger han. Tallene fremlægges på KL-topmøde Når landets 98 borgmestre i dag samles i Aalborg til det årlige KL-topmøde, vil Erik Fabrin fremlægge tal, der viser, at kommunerne i reelle tal har afsat færre penge til såvel folkeskolen som til børnepasning siden 2007.
