Danske kommuner afviser i modsætning til mange private virksomheder over en kam at indføre whistleblower-ordninger, hvor ansatte anonymt kan tippe om mistanker om korruption og svindel. Men kommunerne bør komme i omdrejninger, mener fagforeningerne FTF, FOA og Dansk Magisterforening, som alle tre henviser til undersøgelser, der viser, at ytringsfriheden er trængt i kommunerne. »Jeg tror og håber ikke, at der ligger en masse sager, som vi ikke hører om. Men det er klart, at hvis man ikke tør ytre sig, risikerer man jo også, at ting, som skal frem i lyset, ikke kommer det, og det bør bekymre os som skatteborgere«, siger FTF’s formand Bente Sorgenfrey. Formand for FOA Dennis Kristensen henviser til Brixtofte-sagen, hvor Farums daværende borgmester Peter Brixtofte i årevis misbrugte kommunale midler. En whistleblower-ordning kunne have blotlagt misbruget langt tidligere, siger formanden:
»Der må nødvendigvis have været medarbejdere, der er stødt på ting, der viste, at noget var rivende galt. Der må være nogen, der har konteret regninger eller har fået en viden, som kunne være kommet frem, hvis man havde haft en whistleblower-ordning«, siger Dennis Kristensen. Bogholder blev fyret efter sladder FTF, der repræsenterer 450.000 ansatte i det offentlige og private, nævner som eksempel en sag fra 2006, hvor en bogholder på en selvejende institution i hovedstadsområdet opdagede, at lederen afleverede ulovlige rejsebilag for sin ægtefælle og andre. Bogholderen tog først kontakt direkte til lederen, der bad hende blande sig uden om.
