Lærermangel truer danske gymnasier

Hver tiende lærer i gymnasiet går på pension i løbet af de næste to år. Det svarer til omkring 1.000 gymnasielærere. Samtidigt vokser elevtallet så voldsomt, at der i samme tidsrum vil blive brug for cirka 1.000 ekstra lærere på landets gymnasier. Altså et samlet hul på 2.000 lærere. »Afgrund forude for gymnasier« Det dystre regnestykke stammer fra Gymnasieskolernes Lærerforening (GL), og de advarer nu mod konsekvenserne. »Selv med optimistiske briller på tegner der sig et billede af enorm lærermangel. Det er efter min mening udtryk for mangel på fremsyn. Jeg synes faktisk ikke, det er for stærkt at sige, at der er en afgrund forude for gymnasierne, og jeg synes ikke, man lytter særligt meget i ministeriet«, siger lærerforeningens formand Gorm Leschly. Til at dække efterspørgslen på gymnasielærere opslår Undervisningsministeriet hvert år 400 pladser på den toårige pædagogiske overbygningsuddannelse. Hvis alle pladser besættes og ingen studerende falder fra, bliver det på to år til 800 uddannede lærere, og så mangler der 'kun' 1.200 i regnestykket. På bare to år. Flere skal uddannes I sidste ende vil manglen på nyuddannede betyde, at gymnasierektorerne bliver nødt til at ansætte lærere uden den pædagogiske overbygning, og det vil ifølge formanden gå hårdt ud over kvaliteten af undervisningen. Den nærliggende løsning er, mener GL, at forhøje antallet af årligt opslåede uddannelsesstillinger fra de nuværende 400 til minimum 600. Det afviser undervisningsminister Bertel Haarder (V), ligesom han afviser GL's beregninger. »GL har jo selv valgt forudsætningerne for de tal, de er kommet frem til. Mine folk er kommet frem til, at der mangler måske 80 pladser, og det har jeg tillid til«. Undervisningsministeriets egne tal bygger på, at de har bedt alle landets gymnasierektorer om deres vurdering af, hvor mange folk de vil få brug for i de kommende tre år. En metode, som Gorm Leschly langt fra mener er lige så pålidelig som hans egen organisations blik på den samlede lærerstands alderssammensætning. Næste år er for sent Bertel Haarder ønsker imidlertid slet ikke at gå ind i en diskussion om, hvilken metode der er bedst: »Det er altid svært at forudse, hvor mange der går på pension, og hvor mange flere elever der kommer. Jeg må gå ud fra, at mine folks beregninger er pålidelige«. Vælger undervisningsministeren at gå videre med en forhøjelse af antallet af studiepladser, kan det tidligst føres ud i livet til næste skolestart om et år - de ekstra penge skal først bevilliges af Folketinget. Og så er det ifølge Socialdemokraternes uddannelsesordfører Christine Antorini allerede for sent. »Men der skal handles, og der skal handles nu«, siger hun.