De gamle danske morgenaviser går en mørk tid i møde, skriver dagbladet Børsen. I hvert fald tyder den første mellemtid i den buldrende aviskrig på, at danskerne er vilde med de nye gratisaviser. Især JP/Politikens 24timer falder i god jord. Mediebureauet Initiative Universal Media (IUM), har for dagbladet Børsen spurgt danskerne om deres holdning til de to nye gratisaviser, 24timer og Dato, der blev husstandsomdelt for første gang i går. 24timer: Svært at være utilfreds med 48 pct. af de, der har læst 24timer, synes godt eller meget godt om avisen, mens kun 1 pct. finder den dårlig eller meget dårlig. For Dato gælder det, at 40 pct. er positive, mens 5 pct. er negative. »Det er svært at være utilfreds med. Hvis der går 48 tilfredse læsere på en utilfreds, er vi yderst tilfredse,« siger direktør for 24timer, Torsten Bjerre Rasmussen til Børsen.
Danskerne tager godt imod gratisaviser
Lyt til artiklen