Danmark består racismeeksamen

Danmark er på mange måder et fremragende land. Når vi for fire år siden af FN s komité mod racediskrimination (CERD) bliver bedt om at redegøre for en række spørgsmål, så sætter vi embedsmændene i gang, og når de så fire år senere skal til Genève igen, som de var i sidste uge, så er de velforberedte og svarer åbent, konstruktivt og udtømmende på det, de er blevet spurgt om. Rent formelt er der ingen tvivl om, at sidste uges embedsmandsoptræden i Genève var til topkarakter. Gode tendenser Men også på det politiske og det indholdsmæssige plan gør vi meget rigtigt. Danmark har siden sidst taget initiativ til at fremme ligestilling og bekæmpe racisme i en national handlingsplan, som blev sat i gang i 2003. Vi har formelt indskrevet i vores love, at diskrimination er forbudt på baggrund af race eller etnicitet, og i april 2004 blev det direkte indskrevet i straffeloven, at det er en skærpende omstændighed, hvis en forbrydelse begås, fordi offeret har en anden afstamning, religion eller en anden seksuel orientering end forbryderen. Plus til afrapporteringen Komiteen er også glad for, at regeringen nu vil indføre nye afrapporteringssystemer, der skal se nærmere på forbrydelser, hvor forbrydelsen er begået på grund af race, nationalitet, etnisk baggrund eller religiøs overbevisning. Desuden hilser man med tilfredshed, at roma-børn ikke længere går i specialklasser for sig selv, og man kipper med flaget for regeringens kampagne »Giv racismen det røde kort«, som involverede danske superligaspillere i forbindelse med forårets kampe. Glad minister Integrationsminister Rikke Hvilshøj er da også glad for den del af rapporten. »Jeg glæder mig over, at der er kommet bevidsthed om og anerkendelse af, at vi faktisk gør meget i Danmark, når vi taler integration. Og også at det noteres, at vi kæmper direkte mod diskrimination. Det er jeg selvfølgelig glad for«. Ros på otte, kritik på 13 punkter Men selv om der er ros til Danmark på otte punkter, så er der kritik på tretten, og i modsætning til flere af de rapporter som regeringen og dens spinkræfter med mere eller mindre held har fået nedgjort, så er rapporten fra CERD skrevet i et nøgternt og kontant, men også konstruktivt sprog, der gør det svært at smide den direkte i »skraldespanden«, som var det sted, statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) mente, at Europarådets meget kritiske ECRI-rapport fra foråret hørte hjemme. Rapporten fra CERD synes renset for politiske falbelader og koncentrerer sig alene om, hvorvidt Danmark opfører sig, som det burde i henhold til de konventioner, vi selv har skrevet under på. »Kritikken er trukket skarpere op i rapporten, end det blev dernede, og CERD bliver ved med at komme med de samme kritikpunkter som andre internationale organer også er kommet med. Familiesammenføring. Det forhold, at man ikke kan anke Flygtningenævnets afgørelser. Noget af det nye er opfordringen til hele retssystemet om i højere grad at behandle kriminalitet, der har racistiske undertoner«, siger lederen af Institut for Menneskerettigheder i Danmark, Birgitte Kofod Olsen. Den danske tone Birgitte Kofod Olsen kalder kritikken i rapporten for afbalanceret og konstruktiv, og selv om det samlede resultat er en del hårdere end der var lagt op til, så roser integrationsminister Rikke Hvilshøj også »tonen« i rapporten. Men hvis der er noget, der kan få danske debattører til at debattere, så er det tonen i den danske debat, og netop her er komiteen bekymret. Den er bekymret for det stigende antal forbrydelser, der er racistisk motiveret, og den er bekymret over det stigende antal klager over såkaldt »hate speech«. Ikke mindst fra politikere. »Komiteen minder om, at anvendelsen af ytringsfriheden også medfører særlige forpligtelser og et særligt ansvar, især forpligtelsen til ikke at udbrede racistiske ideer, og henstiller til Staten, at den tager resolutte skridt for at imødegå enhver tendens, særligt blandt politikere, til at fokusere på, stigmatisere og fremhæve personer på grundlag af race, farve, afstamning samt national og etnisk oprindelse«. Adresse til Dansk Folkeparti Når komiteen skriver »ikke mindst politikere«, står der ikke direkte, at det handler om Dansk Folkeparti, men indirekte er der næppe tvivl om, at det er politikere herfra, der hentydes til. På spørgsmålet om det ikke er bekymrende, at regeringen støtter sig til et parti, som indirekte bliver kritiseret af CERD, siger Rikke Hvilshøj. »Jo, men nogle af de udtalelser, der oftest bliver refereret, er udtalelser, som selv Dansk Folkeparti har taget afstand fra. Men det er i øvrigt et anliggende for Dansk Folkeparti. Det, der er afgørende for regeringen, er de produkter, der kommer ud af samarbejdet. Og i dem er der ikke elementer af hate speech af nogen art«. Asylsystemet Endnu en gang kritiserer komiteen, at Flygtningenævnets afgørelser er endelige, men hvor den kritik er udtalt utallige gange tidligere, så er det nyt, at CERD kritiserer forholdene på de danske asylcentre. »Komiteen er bekymret over de informationer som vi får om, at asylansøgere og deres børn lever i adskillige år på asylcentrene med en begrænset ret til at engagere sig i sociale professionelle, kulturelle og uddannelsesmæssige aktiviteter uden for centrene, og at de bliver flyttet fra center til center, så deres mulighed for at etablere forhold med andre mennesker svækkes«, skriver de. Men på det område er der ikke lydhørhed hos regeringen. Den har bevilget 37 millioner kroner til forbedringer af forholdene, og med Rikke Hvilshøjs ord »mener jeg, at vi har nogle meget fornuftige rammer«. 24-årsreglen Der findes næppe nogen udlændingeregel, som regeringen holder mere af end 24-årsreglen, og der findes næppe nogen dansk udlændingeregel, som bliver kritiseret hårdere af internationale organer. Det gælder også denne gang. Komiteen bekymrer sig over de restriktive regler, vi har, og den bekymrer sig i »særdeleshed« over det forhold, at »begge ægtefæller skal være 24 år, før de er berettiget til familiesammenføring«, skriver komiteen. Den kritiserer også den danske regel om, at ægteparrets »samlede tilknytning til Danmark skal være stærkere end til noget andet land, medmindre ægtefællen i Danmark har boet i Danmark i 28 år«. Tendens til selvhævdelse Endelig fornemmer rapportørerne en dansk tendens til at fremhæve egen kultur og en indirekte opfordring til mindretallet om at fornægte deres. Eller som komiteen udtrykker det: »Komiteen sætter pris på den danske regerings forsøg på at forbedre nationale og etniske mindretals deltagelse i det sociale og økonomiske liv, men noterer sig, at integrationspolitikkerne og programmerne tilsyneladende forhindrer dem i at udtrykke og udvikle deres kultur. Den bemærker med bekymring, at skolernes pensum, på alle uddannelsesniveauer, tilsyneladende ikke omfatter tilstrækkelig information om deres kultur, og at den kulturelle mangfoldighed i Danmark angiveligt ikke afspejles tilstrækkeligt indenfor områderne kultur og oplysning«. I alt var der 13 kritiske punkter. Om fire år vil en ny embedsmandsdelegation rejse til Geneve igen.