Skolers handleplaner mod mobning duer ikke

Signe fra 7.b vipper med bunken af fødselsdagskort, idet hun går forbi Amalie. Det gør hun flere gange, mens hun deler invitationerne ud. Der står ikke Amalie på nogen af kuverterne. På vej hjem fra skole overhaler nogle af pigerne hende: »Du skal ikke være ked af, at du ikke er inviteret. Det er bare fordi, du er så smuuuuk - og du skulle jo nødigt overstråle fødselsdagsbarnet«, vrænger de og griner henrykt af deres egen ironi. Mangler i handlingsplaner Amalie - og hendes forældre - har brug for hjælp. De finder skolens handleplan mod mobning. Men en stikprøve af kvaliteten af 50 handleplaner varsler ikke om god hjælp. Kun tre af de 50 skoler har for eksempel en politik for, hvordan man sikrer, at ingen børn bliver boykottet ved klassearrangementer. Og blot to forholder sig til mobning via computer eller mobiltelefon. »Forkert fokus Handleplanerne mod mobning er desillusionerende læsning, mener antimobbekonsulent Helle Rabøl Hansen, der har lavet kvalitetstjekket. Kun en ud af fem planer udmærker sig ved at have en sammenhængende strategi mod mobning. Over halvdelen af skolerne har lavet mangelfulde handleplaner. Det udmærker sig typisk ved, at de blander andre problematikker end mobning ind i planen. Mange skoler har også valgt udelukkende at fokusere på sanktioner over for dem, der mobber. »Det er et stort problem, fordi mobning er en gruppeproces. Man kommer ikke mobningen til livs ved at dæmonisere en enkelt elev. Det er hverken relevant eller rimeligt at placere skyld, for når en klasse udvikler en moppekultur, er det, fordi der er et værdiskred i gruppen. Hvis den, der fører an i mobningen, bliver smidt ud af skolen, vil en anden overtage rollen«, forklarer Helle Rabøl Hansen. Tvangsflyttet Hun er stødt på mange forskellige sanktioner. En skole tager mobberne uforberedt ind til en alvorlig samtale med to lærer. Andre bliver tvangsoverflyttet til parallelklassen. Inddragelse af elevernes privilegier er også helt almindeligt - det være stemmeretten eller deltagelse i lejrskolen. »Det er ting, vi som voksne aldrig ville finde os i. Mange skoler tyer til sanktionerne, fordi de ikke har gennemskuet mobningens væsen, og gerne vil fremstå handlekraftig. »Sjask« For alle - ikke mindst forældrene - oplever mobning som meget alvorligt«, påpeger Helle Rabøl Hansen. Hele 13 handleplaner ud af de 50 undersøgte er en værre omgang sjask, mener hun: »Det er simpelthen bare en A4-side, hvor der er sakset nogle kodeord hist og her om mobning. Det er rene alibiplaner, der er lavet i en forlænget kaffepause for at få det overstået«. Lærerne: Det handler om at tage ansvar Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, mener ikke, at de uambitiøse handleplaner er udtryk for, at der ikke gøres noget ved mobningen i dagligdagen: »Handleplaner er en god ide, men de skal ikke omgives af flere krav eller kontrol, for så vil endnu flere bare blive kopieret fra en anden skoles hjemmeside - og det, det handler om, er at tage ansvar. Det løftes bedst i fællesskab mellem elever, forældre, lærer og skolelederen«.