Flere K-borgmestre vil hæve skatten

Regeringens topstyring af kommunernes økonomi vil betyde serviceforringelser til borgerne næste år. Det mener flere K-borgmestre, og derfor vil de give skatteskruen en ekstra tand. Mens det Konservative Folkeparti på Christiansborg altså diskuterer skattelettelser til den stor guldmedalje, er diskussionen straks en helt anden blandt de konservative borgmestre. Vil sætte skatten op På grund af regeringens styring af kommunernes økonomi ser flere af borgmestrene det som eneste udvej at bryde med regeringens skattestop og sætte skatten op. Det var Helsingørs konservative borgmester, der var først ude med en kritik af skattestoppet i Frederiksborg Amtsavis i dag. »Normalt er det ikke min kop te at hæve skatten, men vi mangler 40 millioner i kassen«, siger en vred Per Tærsbøl. »Jeg er lidt træt af dem på Christiansborg. Jeg kan godt forstå, at borgerne siger, at servicen er blevet ringere under den borgerlige regering, for det er børn og ældre, der må holde for«, tilføjer han. Og den opfattelse deler flere borgmestre i det konservative bagland. Lyngby-Tårbæk kommune er enig »Vi befinder os også i samme situation som Helsingør kommune«, tilstår Rolf Aagaard-Svendsen (K), borgmester i Lyngby-Taarbæk. »Jeg er derfor helt enig med Per Tærsbøl. Jeg synes bestemt ikke, at det er morsomt at hæve skatten, men service og økonomi hænger ikke sammen«. Greve mangler 71 millioner Samme melding lyder fra Greves borgmester: »Vi bliver nødt til at spare 71 millioner kroner på driften. Og når vi ikke har mulighed for at hæve skatten, så går det selvfølgelig ud over borgernes service«, siger Hans Barlach (K). Den betragtning tilslutter Høje Taastrups borgmester sig: »Problemet er, at regeringen lægger flere opgaver over til kommunerne uden at lade pengene følge med«, siger Michael Ziegler (K). Udligningsreform er skurken Borgmestrene mener, at en af årsagerne til kommunernes situation, skal findes i udligningsreformen, der træder i kraft 1. januar 2007. En reform, der har til formål at udjævne en del af den økonomiske forskel mellem rige og fattige kommuner efter Robin Hood-princippet. Flere af de nævnte kommuner har nemlig tilhørt de rigere kommuner, som har måttet afgive noget af deres guld til de fattigere kommuner. Skattestop gælder for hver kommune En anden årsag er ændringen af skattestoppet for kommunernes vedkommende. Oprindeligt blev alle kommuner skåret over en bred kam, når det gjaldt skattestoppet. Det betød, at det var legalt at en kommune satte skatten op på betingelse af, at der så var en anden kommune, der satte den tilsvarende ned. Den regel blev skærpet fra 1. januar i år. Nu gælder skattestoppet for hver enkelt kommune. En aftale regeringen har indgået med Kommunernes Landsforening til at også at gælde for kommunerne i 2007.