Højesteret stopper hemmelig retspleje

I en ny kendelse begrænser Højesteret den hemmelige retspleje. Domstolene kan ikke længere behandle spørgsmål om f.eks. dørlukning og navneforbud uden at give pressen mulighed for at udtale sig. Østre Landsrets præsident siger, at landsretten nu vil finde ud af, hvordan man i praksis giver pressen mulighed for at udnytte dens ret til at ytre sig om referatforbud, navneforbud og dørlukning, når den slags spørgsmål afgøres inden domsforhandlingen. »Vi skal jo ikke have hemmelig retspleje«, siger landsretten præsident Bent Carlsen. Kendelsen er kommet som en udløber af nævningesagen om drabet på Ghazala Khan, hvor ni familiemedlemmer og deres venner i juni blev idømt strenge straffe. Eksperter er tilfredse »Det er meget klar kendelse, der fastslår, at pressen skal have mulighed for at være til stede på et retsmøde angående dørlukning, og at mødet skal fremgå af en offentlig tilgængelig retsliste«, siger pressejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Journalisthøjskole. Juraprofessor og medlem af Retsplejerådet Gorm Toftegaard Nielsen kalder afgørelsen meget enkel. »Kendelsen slår fast, at pressen skal have mulighed for at gøre indsigelse. Det har I ikke haft her - det er en fejl. Den indsigelsesmulighed går forud for de hensyn, som anklagemyndigheden må have påberåbt sig«, siger Gorm Toftegaard Nielsen.