Ny skolerangliste kritiseres hårdt

Kritikken fra skolefolk hagler ned over den borgerlige tænketank CEPOS' nye rangliste, der skal vise, hvor gode de enkelte skoler er til at bryde elevernes sociale arv. Ifølge direktør i CEPOS Martin Ågerup tager den nye rangliste højde for den kritik, der sidste år kom af en ren karakterrangliste, baseret på skolernes gennemsnit ved 9. klasses afgangsprøve. Den nye liste viser skolernes 'undervisningseffekt' - et begreb, der måler, hvordan eleverne på skolen klarer sig i forhold til det, man skulle forvente på baggrund af en række sociale og økonomiske faktorer i elevernes hjem. »Makværk« Men det lukker ikke munden på kritikerne. »Det er noget uvidenskabeligt makværk«, siger Per Kjeldsen, der er tidligere chefpsykolog i Aalborg Kommune og i flere år har arbejdet med analyser af skolekvalitet. »F.eks. tager ranglisten ikke højde for den enkelte skoles økonomi, timetal og undervisningsmaterialer. Og de faktorer, man anvender for at måle den sociale baggrund, kan samvirke meget forskelligt i de enkelte familier«. »En klasses indbyrdes arbejdsmiljø har også stor betydning for karaktererne. Hvis det er dårligt, siger det ikke noget om hverken skolen eller lærerne«. Karakterer virker ikke til rangliste Per Kjeldsen mener generelt, at man slet ikke kan bruge karaktergennemsnit til at rangliste efter, for et gennemsnit kan være resultatet af en stor spredning i én klasse, mens en anden klasse med samme gennemsnit kan bestå af elever, der alle sammen ligger på det jævne. »Det værste er næsten, at CEPOS med sine ranglister kun sætter fokus på karaktererne og helt overser de to andre 'ben' i folkeskolens formålsparagraf, nemlig at udvikle kreativiteten og evnen til at samarbejde og forberedelse til demokrati«, siger han. Fingeren nedad Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, vender også tommelfingeren nedad for den nye liste. »Den er ikke spor bedre end den rene karakterrangliste. Man har lagt en række faktorer ind som udgangspunkt for vurderingen af skolens kvalitet, men hvis man havde valgt ti andre faktorer, som også er relevante, ville man have fået en anden liste«, siger lærerformanden. Direktør i CEPOS Martin Ågerup mener, at kritikken er misforstået. »Vi vil vise, om en skole er god - ikke hvorfor den måske er det, og derfor spiller økonomien f.eks. ingen rolle«, siger han. Model kan forbedres Martin Ågerup vil dog ikke afvise, at andre faktorer end de socioøkonomiske, man har valgt, kunne have givet andre resultater. »Vi vil ikke afvise, at modellen kan forbedres. Men jeg mener, at listen, som den ligger her, kan bruges både af forældre og skoler til at lære af de bedste: Hvad gør man specielt dér?«, siger Martin Ågerup. På den nye rangliste er mange skoler i velhavende, nordsjællandske kommuner placeret lavt, fordi elevernes gode karakterer må forventes på baggrund af de økonomisk velstillede hjem, de fleste kommer fra. Mens f.eks. nogle private indvandrerskoler i København ligger pænt på listen.