Det lyder særdeles fristende at købe en af de 5.000 boliger til cirka 5.000 kroner om måneden, som overborgmester Ritt Bjerregaard (S) vil opføre i København. Men potentielle købere skal alligevel tænke sig grundigt om. For huslejen er sat kunstigt lavt, og på et tidspunkt kommer den rigtige regning. Og den kan vise sig at blive høj. »Høj risiko for køberne« Sådan vurderer både Forbrugerrådet og en række økonomer indholdet af den plan om at bygge 5.000 billige boliger i København, som Ritt Bjerregaard (S) har gjort til sit mest centrale valgløfte. »Køberne tager en meget høj risiko. Det kan ende med, at de taber mange penge. Derfor skal man være meget varsom med at købe den slags boliger. Man kan godt spørge, om det er klogt«, siger økonom i Forbrugerrådet, Lotte Aakjær Jensen. Tanken bag de billige boliger er, at sygeplejersker, politifolk og andre med jævne indkomster skal have råd til at bo i København. Uprøvet finansieringsmodel Men for at holde huslejen nede på 5.000 kroner om måneden har den fond, der på vegne af kommunen skal opføre hovedparten af boligerne, lavet en finansieringsmodel, som aldrig før er set på boligmarkedet i Danmark. Hensigten er at opføre både lejeboliger og andels- og ejerboliger. Som det ser ud nu, vil hovedparten blive andels- og ejerlejligheder. En del af betalingen for disse to boligformer vil blive gemt væk i pantebreve - der er en form for lån - som køberne, såfremt de bliver boende, ikke skal betale tilbage på de første ca. 20 år. Først derefter skal pantebrevene indfries sammen med de renter, der er løbet på igennem årene. Fonden bag boligerne forudsætter, at pantebrevene til den tid vil kunne omlægges til almindelige lån, så de ikke pludselig rammer de pågældende boligejere som en stor ekstraudgift. Afhængig af stigning i boligpriserne Men det er her, at både Forbrugerrådet, uvildige økonomiske rådgivere og realkreditinstitutter siger stop. De hæfter sig ved, at det regnestykke kun holder, hvis bl.a. ejendomspriserne fortsat stiger, så boligejerne har sparet noget friværdi sammen til at optage de lån i, som de skal bruge til at betale pantebrevene med. »Ingen ved, hvordan boligpriserne og renten udvikler sig de næste 20 år. Det er langt fra sikkert, at boligpriserne vil blive ved med at stige. Derfor kan politibetjenten og sygeplejersken pludselig få svært ved at betale pantebrevene, hvis de ikke har nogen friværdi«, siger Kim Valentin, der er uvildig økonomisk rådgiver i Finanshuset i Fredensborg. »Det er et oplæg til folk om at købe for mere, end de har råd til, og det kan jeg ikke anbefale«, siger han. Advarsel fra cheføkonomer Samme vurdering har cheføkonomerne i to af de største realkreditinstitutter. »Det er højrisikabelt at spille med på det her«, siger Ulrikke Ekelund fra BRFkredit, mens Sune Mortensen fra Realkredit Danmark siger: »Det er en meget utraditionel finansiering, som ikke er i takt med det, vi normalt anbefaler«. Ritt Bjerregaard afviser kritikken: »Der er i al boligvæsen både en chance for gevinst og tab. Og jeg synes ikke, at risikoen her er større end ved så meget andet«.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























