Danske børn har lus som aldrig før

Det kribler og krabler som aldrig før. Lusene stortrives i håret på danske børn, og skolestarten er højsæson for de små kræ, men det er en jungle at finde ud af, hvordan utøjet bedst behandles. Der findes alt for mange produkter uden dokumenteret effekt på det danske marked, og det medfører, at forældre til luseramte børn i mange tilfælde vælger uvirksomme produkter eller behandlingsmetoder. Også fra kommune til kommune, skole til skole og daginstitution til daginstitution kan anbefalingerne til forældrene variere, og alt i alt kan det være med holde unødigt liv i lusene. Svært at rådgive Det mener biolog Kim Søholt Larsen, KLS Consulting. Han har i 20 år arbejdet med lus blandt andet på Statens Skadedyrslaboratorium, men har nu sit eget konsulentfirma, der blandt andet sælger tættekamme. Den manglende dokumentation for midlernes virkning betyder, at heller ikke de offentlige myndigheder Sundhedsstyrelsen, Lægemiddelstyrelsen og Skadedyrslaboratoriet, der rådgiver om hovedlus, kan anbefale en bestemt behandling som værende mere effektiv end andre. »Det gør det svært for apotekspersonale og forbrugere dels at rådgive, dels at vælge midler og metoder«, skriver Kim Søholt Larsen i det nyeste nummer af Farmakonomforeningens blad Farmakonomen i en artikel under overskriften 'Noget virker - meget virker ikke, forfattet i samarbejde med biolog Anne Marie Rasmussen, der sidste år stod i spidsen for en stor luseresistensundersøgelse på Statens Skadedyrslaboratorium. Skrappe krav i andre lande Desuden er kravene i andre lande anderledes skrappe, påpeger Kim Søholt Larsen. »I Tyskland skal alle produkter til lusebekæmpelse fremvise dokumentation for virkningen. Men det kræves ikke herhjemme. Det betyder, at mange forældre kommer til at behandle forgæves, og det får dem i nogle tilfælde til at opgive troen på, at de kan komme lusene til livs. Der er simpelthen brug for en strammere kontrol«, siger Kim Søholt Larsen til Ritzau. Lus bliver resistente Undersøgelser fra Statens Skadedyrslaboratorium viste sidste efterår, at 46 procent af danske børn i alderen 3 til 13 år har haft lus inden for det seneste år. I 1997 havde knap hvert tredje barn haft lus. Samtidig har undersøgelser vist, at lusene kan blive resistente over for de anvendte lusemidler. En udvikling, der ifølge Kim Søholt Larsen ikke alene ses i Danmark. »På hele den nordlige halvkugle ser vi kraftig voksende luseplage«, siger Kim Søholt Larsen, der i september deltager i en international lusekonference i Argentina, hvor også kravet om standardkrav til lusebekæmpelsesmidler vil blive drøftet. Samtidig peger de to biologer på, at en ny lovende type lusemiddel netop er kommet til Danmark. Det er midlet Hedrin, der indeholder silikoneforbindelsen demeticon som aktivstof. Lignende produkter, der i modsætning til flere af de hidtil kendte midler ikke indeholder insektgifte, er også for nyligt kommet på markedet i udlandet, og markerer ifølge de to biologer et længe ventet gennembrud i behandlingen af lus.