Ritt Bjerregaard og Bondam vil lave helhedsplan for København

København skal have et internationalt centrum. Området mellem havnen og søerne med Rådhuspladsen, Tivoli og hovedbanegården skal gøres til et sammenhængende område, der åbner sig mod vandet. Derfor vil overborgmester Ritt Bjerregaard (S) og miljø- og teknikborgmester Klaus Bondam (R) have lavet en helhedsplan for det, de har døbt metropolzonen. Den samlede plan skal gøre op med års planlægningsmæssig rodebutik. »Vi er en millionby, og det skal vi stå ved«, siger Ritt Bjerregaard, der har gjort tolerance til et nøgleord for den fremtidige helhedsplan. »Det er et mylder af folk fra alle mulige lande. Og så kunne man netop i metropolzonen sige, at det er karakteristisk, at her fungerer vi. Vi passerer hinanden og passer vores gøremål stille og fredeligt. Det afspejler en tolerance mellem de folk, som mokker sig gennem gader og stræder«, siger hun. Arkitekter i kø Klaus Bondam vil udnytte, at internationale arkitekter har opdaget København. »Nu står de internationale stjernearkitekter som for eksempel Daniel Liebeskind i kø for at arbejde i København. Det gjorde de ikke for fem-seks år siden. Der var der ikke nogen internationale arkitekter, som gad beskæftige sig med København. Vi skal bruge en helhedsplan som den ramme, de kan arbejde i«, siger den radikale borgmester. Overborgmesteren er ikke begejstret for de mange kontorbyggerier langs Kalvebod Brygge, som hun ser som resultat af, at der har manglet en helhedsplan. Til gengæld er hun godt tilfreds med området fra Kongens Nytorv til Rådhuspladsen. Åbent mod havnen »Rådhuspladsen hænger via Strøget godt sammen med Middelalderbyen, men så har man næsten en mur på grund af H.C. Andersens Boulevard og så har man lidt tilfældige planer for resten af området, en Scala-bygning som ligger ubrugt hen, en vandværksgrund, der har været i omdrejninger nogle gange, uden at man rigtig ved, hvad den skal bruges til, nogle ønsker fra Dansk Industri og planer om en metrostation på Rådhuspladsen, en parkeringskælder under Vesterbrogade ved Tivoli. Der ligger en masse forskellig planer, som måske hver for sig er meget fornuftige, men vi har brug for at se det her som et fælles område«, siger Ritt Bjerregaard, der også gerne ser nogle flere boliger i bykernen. De to borgmestre vil have byen til at åbne sig mod havnen. »Vandet skal være et større aktiv i byen. Da jeg flyttede til byen for 25 år siden, kunne man slet ikke forestille sig at bade i havnen. Nu har københavnerne taget havnebadene til sig, og det skal vi gøre endnu bedre«, siger Klaus Bondam. Vej under jorden Området omkring Rådhuspladsen er præget af stærkt trafikerede veje, hvor der kører op mod 70.000 biler i døgnet. »Mit store ønske er, at H.C. Andersens Boulevard kommer ned under jorden for at få området til at hænge sammen«, siger Ritt Bjerregaard. Er det realistisk? »Det er det nok ikke, men jeg synes alligevel, at man har lov til at have nogle ønsker. Og nogen gange skal de være lidt vilde, ellers sker der for lidt«. Klaus Bondam tror ikke på en tunnel under Rådhuspladsen, men er enig i, at biltrafikken skal begrænses. »Men der kan tyndes ud i trafikken med kørselsafgifter. De kommer på et eller andet tidspunkt, selv om de borgerlige er imod i øjeblikket. Jeg tror, at københavnerne er godt og grundigt trætte af de mange biler«, siger han. Ikke kun betales med skattekroner Boligejere, forretninger og andre aktører i metropolzonen får i dag et brev fra kommunen med en opfordring til at deltage i debatten. Og det er også tanken, at de skal betale en væsentlig del af regningen, når planerne skal føres ud i livet. »Hvis det bare er skatteyderne, som skal betale, så er der nogle stærke begrænsninger på, hvad det kan blive til. Hvis en restaurant gerne vil have et bredere fortov til udendørs servering, så er det tanken, at de også kan være med til at betale. Jeg håber også, det kan interessere nogle fonde at gå med, som det skete ved Kongens Nytorv.« Positiv modtagelseKommer kommunen så ikke i lommen på private forretningsdrivende og fonde?

»Jeg er ikke så bange for at inddrage erhvervslivet. Vi kan til enhver tid sige nej«. Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse er glade for udsigten til en helhedsplan for det centrale København. »Det er rigtigt godt at få lavet en helhedsplan, så vi kan få et overblik. Det har vi efterlyst i masser af år. Der har været fra hånden til munden planlægning i København. Det er Kalvebod Brygge et godt eksempel på. Kommunen har imødekommet ønskerne, når et firma gerne vil slå sig ned et sted«, siger næstformand Michael Varming. En helhedsplan kan forhindre flere kiks i planlægningen, vurderer han. »Der er sket uoprettelige skader på Kalvebod Brygge og i Nordhavnen. Det er utroligt ærgerligt, når man tænker på, hvordan andre storbyer har hæget om deres havnearealer. Der har været en samlet kommuneplan i København, men den har været så løs i fugerne, at man har kunnet lave næsten hvad som helst«, siger Michael Varming, der er arkitekt af profession. »Hvis der bliver lavet en helhedsplan, så er det også helt afgørende, at den bliver holdt. Den må ikke blive gennemhullet af en stribe dispensationer«, tilføjer han. Underskriftsindsamlinger ikke nyttige Foreningen til Hovedstadens Forskønnelse mener, at debatten om Københavns udvikling har været præget af for mange protestaktioner mod byggeplaner. Det er overborgmesteren enig i. »Byplandebatten i København har udviklet sig til underskriftindsamlinger. Og det synes jeg ikke, vi er tjent med. Folk samler underskrifter ind mod noget, men det giver ikke nogen spændende og udviklende debat for byen«, siger Ritt Bjerregaard. Det er tanken, at helhedsplanen skal vedtages til næste efterår, men allerede i efteråret skal der være en stribe debatarrangementer og udstillinger blandt andet på Politiken.