Forsker: Profetkrise har svækket Danmark

Muhammedkrisen har ændret verdens syn på Danmark, og det får konsekvenser for dansk udenrigspolitik. Det vurderer en af Danmarks førende eksperter i udenrigspolitik, professor emeritus Nikolaj Petersen fra Aarhus Universitet. Et 'mere markant image' I en analyse i fagbladet Militært Tidsskrift konkluderer han, at Danmark som følge af Muhammedkrisen må indtage en mere afdæmpet rolle i både EU og NATO. »Den lethed, som dansk udenrigspolitik har kunnet føres med de sidste mange år, er mindsket, og min konklusion efter Muhammedkrisen er, at efterspørgslen efter det, Danmark nu kan levere, ikke vil være særlig stor«, siger Nikolaj Petersen til Berlingske Tidende. Danmark står i dag tilbage med, hvad Nikolaj Petersen kalder et »mere markant image« - et land, der er fast allieret med USA, har problemer med den muslimske del af befolkningen og har en regering, der ikke vil tage afstand fra tegningerne. Væk med offensiv udenrigspolitik Det image har ikke bare svækket Danmarks position i muslimske lande, men også blandt vestlige allierede, mener Nikolaj Petersen. »Danmark har brugt af sin kredit hos vore allierede og vil få sværere ved at komme igennem med sine synspunkter i EU, NATO og i forhold til USA. Danmark fik støtte af sine allierede under krisen - specielt efter ambassadeafbrændingerne - men det var karakteristisk, at man de fleste steder var lidt lorne ved situationen. Der var en vis irritation over, at man skulle inddrages i en konflikt, som man anså for skadelig og unødvendig«, siger han til Berlingske. Konsekvensen kan være, at den offensive udenrigspolitik, som Danmark har ført de seneste 25 år, må lægges på hylden. »Man har sigtet efter at gøre Danmark til et kerneland i NATO og i EU-sammenhæng samt i stigende grad i forhold til USA. Og i 1990'erne var der stor efterspørgsel på det, som Danmark kunne udbyde. Et renommé, et ry. Et land, der var ukontroversielt, og som leverede varen«, siger Nikolaj Petersen. Rødder til den Kolde Krig Det er en linje, der blev udstukket af Schlüterregeringen og har rødder helt tilbage til den kolde krig og NATO's dobbeltbeslutning i 1979 om udstationering af atombestykkede mellemdistanceraketter i Europa. »Linjen blev jo stort set videreført af SR-regeringen fra 1993 til 2001, og en af gevinsterne har været, at vi er kommet i kridthuset hos USA. Siden har Foghregeringen ikke blot tilstræbt en aktiv, men en såkaldt offensiv udenrigspolitik«, siger Nikolaj Petersen. Debat om dansk bistand Den strategi har Muhammedkrisen spændt ben for. Som et eksempel på det peger Nikolaj Petersen på den nylige debat i det egyptiske parlament. Her var den danske bistand genstand for en ophedet diskussion, hvor oppositionen argumenterede for, at man skulle afvise at modtage støttekroner fra Danmark, fordi den danske regering ikke har taget afstand fra Muhammedtegningerne.