Regeringen vil slække vandmiljøkrav

Havets skove, ålegræsset, har det skidt - og det går ud over resten af livet i de indre danske farvande. De lysegrønne bølgende bændler er de vigtigste planter i fjorde og bælter, fordi de giver mad og ly til fisk, fugle, krebsdyr og snegle, de binder kvælstof, og de er bølgebrydere og læskærme mod nedbrydning af kysterne. Kvælstof kvæler ålegræs I begyndelsen af 1900-tallet voksede der ålegræs ned til 8-10 meters dybde langs stort set alle de danske kyster. I dag er mængden reduceret til en fjerdedel, primært fordi kvælstof fra især landbruget skaber alger, iltmangel og generelt grumset vand. Og dermed mangel på livgivende lys til planterne. Den undersøiske skovdød har ikke skabt overskrifter, som for eksempel når døde fisk driver i land ved grelle tilfælde af iltsvind. Men nu kommer ålegræsset på dagsordenen, fordi det er centralt for den kamp, der kæmpes mellem de grønne og de mindre grønne politikere og organisationer om, hvordan vi i Danmark skal forholde os til de skrappe krav i EU's vandrammedirektiv. Direktivet bestemmer, at danske vandløb, søer og fjorde skal have god økologisk tilstand inden 2015. Men begrebet er flydende. Det kan påvirkes, når EU-landene i de næste par år skal blive enige om, præcis hvilke fælles krav der skal gælde. Og regeringen lægger nu op til at sænke ambitionsniveauet. Vage definitioner Vandrammedirektivet bruger udtryk som, at værdierne må være »svagt ændret som følge af menneskelig aktivitet, men kun afvige lidt fra, hvad der (...) gælder (...) under uberørte forhold«. Den danske regering, derimod, har blandt andet foreslået, at dybdegrænsen for ålegræs i vore kystvande må afvige 25-30 procent fra den naturlige tilstand og stadig leve op til definitionen 'god økologisk tilstand'. Altså i stedet for at der eksempelvis bliver genskabt grobund for ålegræs ned til 10 meters dybde et sted, behøves det blot at trives indtil 7-7,5 meters dybde. Det er ikke en »svagt ændret« eller »kun lidt afvigende« tilstand, mener Danmarks Naturfredningsforening. »Det er et klart forsøg på at sænke målet, så opfyldelsen er nærmere - og billigere. Det virker, som om man har fastlagt målet i Finansministeriet og så regnet baglæns i stedet for at se på vandkvaliteten«, siger Thomas Færgeman, afdelingsleder i foreningen. Minister i samråd Socialdemokraternes miljøordfører, Torben Hansen, har stillet 10 spørgsmål til miljøminister Connie Hedegaard (K) og kaldt hende i samråd om sagen. Han mener, at regeringen bør benytte sig af muligheden for at overføre op mod 20 procent af EU's landbrugsstøtte til miljøformål, selv om landbruget er imod. Så er der flere penge til at få rent vand og leve op til EU's krav. »Her må vi altså tage mere hensyn til Danmarks miljø og økonomi end til landbruget«, siger Torben Hansen. Per Clausen fra Enhedslisten er enig. Han har kaldt Connie Hedegaard i samråd om de stigende forekomster af alger og iltsvind, og vil også have hende til at svare på, hvordan man vil sikre, at de danske farvande får god økologisk tilstand inden 2015 - når vi nu er så langt fra målene i dag. Regningen bliver stor Regeringen mener, at vandmiljøplanerne, den såkaldte miljømilliard og andre tiltag, der allerede er sat i gang eller på vej, vil klare en del af problemerne frem mod 2015. Miljøministeren har dog tidligere erkendt, at den samlede regning for vandrammedirektivets krav vil løbe op i et tocifret milliardbeløb.