Dansk tilbagetrækning vækker bekymring

En srilankansk politimand står vagt ved en vej i Vavuniya, nord for hovedstaden Columbo. Konflikten mellem De Tamilske Tigre og regeringshæren er intensiveret siden december sidste år. - Foto: AP
En srilankansk politimand står vagt ved en vej i Vavuniya, nord for hovedstaden Columbo. Konflikten mellem De Tamilske Tigre og regeringshæren er intensiveret siden december sidste år. - Foto: AP
Lyt til artiklen

Meldingen om, at Danmark og Finland trækker deres del af den nordiske observatørstyrke i Sri Lanka hjem til september, bliver mødt med bekymring. Robert Nilsson, der er talsmand for den samlede gruppe, der i alt tæller 57 observatører fra de nordiske lande, siger til AP: »Det er temmelig bekymrende. I sidste ende er det Sri Lankas befolkning, der bliver ramt af tilbagetrækningen«, siger han på en dag, hvor mindst syv mennesker blev dræbt under luftangreb fra regeringshæren. Også den srilankanske regering har ifølge AP kritiseret tilbagetrækningen, som de omtaler som »at give efter for presset fra en terrororganisation«. En langvarig konflikt Jan Top Christensen fra Udenrigsministeriet vil ikke kommentere kritikken, men fortæller: »Vi kan kun håbe, at Norge, som står i spidsen for missionen, kan finde nogle alternative partner uden for EU, så missionen kan fortsætte«, siger han og oplyser, at der har været dialog med nye lande. Ingen garanti for sikkerheden Den primære grund til tilbagetrækningen skyldes, at situationen for obersvatørstyrken er blevet mere usikker. »Det er meget beklageligt, men vi har ikke haft noget valg. Det er en ubevæbnet observationsstyrke, og når en parterne i landet ikke ønsker vores tilstedeværelse, som må vi jo trække os. Det er grundpræmissen for missionen«, siger Jan Top Christensen, kontorchef i Udenrigsministeriet. Han henviser til, at oprørsstyrken De Tamilske Tigere har udmeldt, at de ikke længere vil garantere for observatørernes sikkerhed. Island og Norge fortsætter Tigernes udmelding sker som en reaktion på, at EU har sat oprørerne på sin terrorliste. Derfor er det indtil videre ikke-EU-landene Island og Norge, der fortsætter missionen, mens Sverige er i tænkepause. Mere end 900 mennesker har mistet livet i kampene mellem De Tamilske Tigere og regeringshæren siden konflikten for alvor brød ud i december sidste år. I alt har 65.000 mistet livet i konflikten, der har stået på i mere end to årtier.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her