Ikke alle kommuner afviser DF-forslag

Dansk Folkepartis krav om at tjekke evakuerede dansk-libanesere for snyd med offentlig hjælp får en lunken modtagelse i kommunerne. I Århus Kommune efterlyser socialrådmand Gert Bjerregaard (V) en vejledning fra beskæftigelsesministeriet om, hvordan kommunerne i det hele taget skal forholde sig. Savner vejledning »Jeg mener ikke, at kommuner skal gå enegang med kontrol af personer på kontanthjælp, der er rejst på ferie til Libanon uden at have fået ferieaccept«, siger han og fortsætter: »Jeg forventer simpelt hen, at ministeriet udsender en sådan fælles vejledning. Den bør også indeholde en retningslinjer for, hvorledes kommunerne skal forholde sig til de personer, der overskrider den accepterede ferieperiode, fordi de uforskyldt på grund af konflikten er strandet et eller andet sted. Skal de så også trækkes i kontanthjælp«, spørger Gert Bjerregaard. Hans kommune er et af de steder, hvor der ifølge Dansk-Palæstinensisk Venskabsforening bor flest danskere med palæstinensisk baggrund sammen med Korsør, Sønderborg og Odense og København. Hvis lagt på nettet - ja tak Korsør Kommune har ingen kommentarer til Dansk Folkepartis konkrete forslag, og både København og Sønderborg Kommune afviser at gå i gang med at samle persondata fra de evakuerede. »Hvis de bliver lagt ud på nettet, vil jeg kigge på dem. Men det er ikke noget, vi vil gøre en indsats for at få fat i«, siger Henrik Hjortkjær, fuldmægtig i Sønderborg Kommunes aktiveringsafdelingen. Men i Odense Kommune falder kravet i bedre jord: »Jeg kunne godt forestille mig, at man ville kontakte Udenrigsministeriet for at få listerne, men det er en ledelsesmæssig beslutning«, siger Niels Kjellstrøm, kontorchef i ledelsessekretariatet i social- og arbejdsmarkedsforvaltningen. Han har skrevet til både kommunens rådmand og direktør i arbejdsmarkedsforvaltningen, som i øjeblikket er på ferie. Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen ville i går ikke kommentere sagen. Hans ministerium henviser til en pressemeddelelse, hvor han skriver, at A-kasser og kommuner har ansvaret for at tjekke op på mistanker om socialt bedrageri. Det vil han ikke selv tage initiativ til. Muligvis ulovligt Men måske kommer Dansk Folkepartis krav aldrig længere end til aviserne. For der er tvivl, om de sociale myndigheder overhovedet må suge informationerne til sig. Direktør Janni Christensen fra Datatilsynet siger, at der skal være et lovgrundlag for at gøre det. For folk på kontanthjælp eller dagpenge kan der være bredere regler for, hvor langt myndighederne må gå for at få informationer om dem. Men det vil hun ikke tage stilling til, for de enkelte myndigheder har ansvaret. Men hun siger, at de berørte personer normalt skal være informerede på forhånd. Det betyder også noget, hvilken sammenhæng man har hentet informationerne fra. Kan koste liv Tilbage hænger mistænkeliggørelsen af de mange danskere med palæstinensisk baggrund i luften, siger Fathi El-Abed, næstformand i Dansk-Palæstinensisk venskabsforening. »Jeg har lige talt med folk fra Syrien. De ryster på hovedet over det. Hvis der overhovedet er nogen, som er bedragere, så vil de enten selv forsøge at komme ud uden at blive registreret eller blive der for ikke at blive opdaget. De tager sagen i egen hånd på et tidspunkt, hvor de bliver bombet. Det kan koste menneskeliv, når Søren Espersen skaber en mistænkeliggørelse af alle, fordi han har fået ekstra energi i sommervarmen«, siger han.