Plejehjemspersonale skal rustes bedre

Tendensen er tydelig. To ud af tre af landets plejehjemsledere mener ifølge Politikens undersøgelse, at deres personale ikke er godt nok uddannet. »Det er nødvendigt med meget veluddannet personale for at tilgodese beboernes behov for kvalificeret pleje og omsorg«, skriver en plejehjemsleder fra Gørlev. Behov for bedre niveau Efter den såkaldte plejehjemsskandale på Fælledgården i København har Politiken spurgt landets plejehjemsledere, hvilke afgørende problemer de støder på i dagens ældrepleje. »Borgerne bliver dårligere og dårligere, og der stilles større og større krav til medarbejderne«, lyder det fra en anden plejehjemsleder fra Søborg ved København. Mere end halvdelen af de adspurgte svarer, at der på nogle områder er behov for et bedre uddannelsesniveau, mens 11 procent svarer, at behovet er stort. Mere kommunikation Plejehjemslederne efterlyser især bedre kompetencer inden for svære områder som demens, kommunikation og dokumentation. Kirsten Ellegaard, der er plejehjemsleder på Ollerup Plejehjem på Fyn, siger: »Personalet skal kunne mere og mere. Der er et omfattende krav til dokumentation, men personalet har jo valgt det her arbejde, fordi de gerne vil arbejde praktisk, og ikke fordi de skal sidde og skrive«, siger hun som en forklaring på, hvorfor det kan knibe med færdighederne til at få den daglige dokumentation skrevet ned. »Jeg vil gerne have, at de ansatte får flere kompetencer i kommunikation. Det kører godt i det daglige, men når de står over for vanskelige borgere, som er demente og derfor svære at kommunikere med, så kunne de godt have brug for mere viden. Man kunne undgå mange konflikter på den måde«, siger Kirsten Ellegaard. Også kommunikation med pårørende er blevet mere vanskelig og kompetencekrævende, fordi pårørende stiller større krav til, hvordan plejehjemmet skal agere over for de ældre borgere. Uddannelse halter Men det helt store problem, pointerer lederne i undersøgelsen, er, at eleverne fra social- og sundhedshjælperuddannelsen ikke altid har tilstrækkelige faglige kvalifikationer med sig. Der er stor forskel på elevernes faglige niveau og modenhed. »Hjælperuddannelsen er ikke længere tilstrækkelig, og mange af dem har selv mange personlige problemer«, som en leder fra Jylland uden omsvøb formulerer det. »For at man kan tage sig af andre, er man nødt til at kunne tage vare på sig selv, og der har vi været ude for, at nogle elever har brug for megen støtte i deres eget liv, også en støtte som ligger ud over, hvad en arbejdsplads almindeligvis skal tage sig af, og det har vi bare ikke ressourcerne til«, siger Kirsten Ellegaard fra Ollerup Plejehjem. Mange af plejehjemslederne peger på, at det er ualmindelig ressourcekrævende at træne unge uden erhvervserfaring til en opgave, hvor ansvaret er så stort. »Hvis man ikke har viden om demente, så er det svært at tackle demente. De er ikke som os andre, og det kan være meget svært for en 18-årig. Jeg tror også, at mange plejehjemsledere kan have problemer med ungdomskulturen, som kan ligge meget langt fra de ældres verden, andre har problemer med unge nydanskeres kommunikation, og andre igen har måske jargonen fra Fælledgården i baghovedet. Men man man gribe i egen barm og sikre, at plejehjemmet lever op til de værdier, man selv har sat sig«, siger Kirsten Ellegaard. Statusløft nødvendigt Erik Lehm, der er landsformand for plejehjemslederne, siger, at problemet får et betydeligt omfang, fordi de fleste af de ansatte i plejesektoren kun har den 14 måneder lange uddannelse fra social- og sundhedsskolerne. »Hvis du sammenligner med børneinstitutioner, så har hovedparten af personalet en treårig uddannelse, og i skolen har langt de fleste en læreruddannelse. Men politikernes holdning er, at alle kan passe gamle, og det er en skidt holdning til sektoren«, siger Erik Lehm. Han påpeger, at de svage personalegrupper er sat til at tage sig af de svageste og sygeste i samfundet. »Derfor må politikerne se i øjnene, at man må give den gruppe, der er frontpersonalet, et kolossalt statusløft, hvis man skal have løst problemerne i ældreplejen«, siger Erik Lehm. Han kan umiddelbart se to veje ud af problemerne med de mere umodne og fagligt mindre kvalificerede unge. »Vi må øge uddannelseskapaciteterne og uddannelsens varighed, så man kan tiltrække de stærke unge«, siger Erik Lehm.