Landbruget vil flytte på landet

Landbruget tilbyder at flytte svinefarme længere ud på landet - så naboer og sårbar natur ikke generes af stank, kvælstof og fosfor. Men de vil have de nye storkommuner til at hjælpe med at finde egnede placeringer. »Vi vil selv komme med konkrete forslag. Men vi appellerer til, at myndighederne spiller konstruktivt med og er lidt mere fleksible end i dag«, siger Peter Gæmelke, formand for Dansk Landbrug. »Der skal selvfølgelig tages hensyn til naboer og nogle gange tillige til æstetik og natur, der er følsom over for kvælstof. Men vi har oplevet, at nogle kommuner også blokerer i tilfælde, hvor der ikke er oplagte landskabsmæssige eller miljømæssige problemer«, siger landbrugsformanden. Hans udspil kommer, fordi regeringen netop har indgået forlig med Dansk Folkeparti og de radikale om strengere miljøkrav til husdyrbrug. 300 meter til naboen Reglerne betyder blandt andet, at landbrug med mere end 75 dyreenheder (godt 2.600 slagtesvin årligt) kun må etableres eller udvide, hvis de ligger mere end 300 meter fra naboer - medmindre de nedsætter ammoniakudslippet markant. Et forskningsprojekt under ledelse af Aarhus Universitet er ved at være klar med biologiske luftfiltre, der vil kunne reducere udslippet med op til 80 procent. Det vil ifølge forskerne i gennemsnit koste cirka seks kroner per produceret svin. Landbruget mener dog, at der endnu er lang vej til en teknologi, der er både billig og effektiv nok. Væk fra naturen Peter Gæmelke tilbyder derfor foreløbig - uden krav om erstatning - at flytte svineproduktioner væk fra beboelse og natur. Først nyetableringer og udvidelser og efterhånden også den oprindelige produktion, når bygningerne og de andre aktiver er afskrevet. Formanden for miljøudvalget i Kommunernes Landsforening, Roskilde-borgmester Bjørn Dahl (V), mener, at det er »helt naturligt« at afsøge mulighederne for at placere landbrug længere ude i det åbne land. »Og det er også ved at blive skrevet ind i kommuneplanerne for de nye storkommuner. Både af hensyn til borgerne, der må leve med lugtgener, og af hensyn til landbrugsvirksomheder - det skal ikke kriminaliseres at have en bondegård med nogle grisebasser«, siger Bjørn Dahl. Han understreger dog, at man i de konkrete tilfælde først grundigt bør afsøge mulighederne for at mindske lugtgenerne med teknologi. I strid med EU-regler Enkelte svinefarme belaster naturen så meget, at Danmark er i konflikt med EU's regler om renere vandmiljø og gunstigere forhold for dyr, planter og naturtyper. I de tilfælde skal også eksisterende svinestalde flyttes - mod at betale erstatning. Holland er for længst gået i gang og regner med at bruge syv milliarder kroner på den konto, mens den eneste danske sag hidtil har resulteret i en erstatning på 3,5 millioner kroner til en minkfarmer på Sydfyn. Eksperter vurderer, at der bliver yderligere et par hundrede sager herhjemme.