PEN går ind i dansk udvisningssag

Den Internationale Forfatterforening PEN blander sig nu i en dansk asylsag, og det er ifølge Politikens oplysninger aldrig sket tidligere. PEN, der kæmper for forfatteres og journalisters rettigheder i verden, er overbevist om, at de danske myndigheder har begået en skæbnesvanger fejl ved at give afslag på asyl til den 50 år gamle kvinde Sharareh, der har en fortid som systemkritiker og journalist i Iran. »International PEN frygter, at journalist Sharareh XXX vil være i stor fare, hvis hun bliver repatrieret«, skriver PEN's formand Karin Clarke i et brev til Flygtningenævnet, der har afslået Shararehs anmodning om asyl. Kvindens fulde navn er udeladt af hensyn til hendes sikkerhed. Ifølge PEN arbejdede Sharareh i Iran for avisen Naslesarda, som skrev mod systemet. Avisen blev lukket af de iranske myndigheder i 1998, og Sharareh blev arresteret under studenterurolighederne i 1999 og tilbageholdt af politiet, fordi hun protesterede mod lukningen af den fri presse. Ifølge rapporter blev hun tortureret. Hun kom til Danmark i 2000 sammen med sin datter, og hendes mand i Iran blev bagefter udsat for repressalier fra myndighederne. Mange overgeb i Iran »Vi er alvorligt bekymrede over det store antal af forfattere og journalister, der bliver tilbageholdt i Iran, hvoraf mange af dem er idømt lange fængselsstraffe. International PEN frygter, at journalist Sharareh vil være i alvorlig fare for at blive straffet alene på grund af det arbejde, hun udfører«, skriver PEN, der mener, at hun efter flygtningekonventionen har ret til at blive beskyttet i Danmark. Hos Flygtningenævnet kan sekretariatschef Stig Torp Henriksen ikke kommentere den konkrete sag, men i det oprindelige afslag fra nævnet afviser man ikke, at hun har været fængslet. Men da hun efter løsladelsen var på fri fod i et år uden at være forfulgt, og da hun kom til Danmark på almindelige rejsepapirer, tror nævnet ikke, at det vil være farligt for hende at vende tilbage. Spørgsmålet er, om hun kan. Som situationen er for tiden, tvangsudsender politiet ifølge Politikens oplysninger ikke folk til Iran. Er de afviste, bliver de siddende på de danske asylcentre. Voldsom deroute Men hvordan sagen end falder ud, er beretningen om Sharareh et vidnesbyrd om, hvad seks år i danske asylcentre kan betyde. Da hun har været her så længe, er hun kendt i det danske asylsystem, og alle steder fra lyder der lovord om en kvinde, der engang var stærkere end de fleste. »Hun var helt vidunderlig. Jeg oplevede hende første gang for seks år siden på et kvindecenter, hvor vi havde problemer med nogle af kvinderne, der havde mænd kravlende ind og ud af vinduerne. Det skabte en værre furore og spektakel, men hun fik det nedtonet til alles tilfredsstillelse og fik styret os igennem det«, siger Michael Ehrenfels, der er leder af asylcenteret Kongelunden, hvor Sharareh bor. Sharareh har også en datter, og de flyttede senere til Center Fasan på Frederiksberg. I 2003 skrev Berlingske Tidende om hendes sag. »Jeg har altid kæmpet for, at iranerne skulle have det, som danskerne har det. At der skulle være frihed til at tale, ytringsfrihed i pressen, og at kvinder ikke skal undertrykkes i islams navn«, sagde Sharareh. Også på Center Fasan blev hun et af omdrejningspunkterne. Som centermedarbejderen Emma Hansen sagde om hende: »Hun er et pulserende menneske, som ikke kan lade være med at tage sig af de svage. Når kvinderne her på centeret har været allermest opgivende, så er det hende, der igen og igen har talt med dem og forsøgt at få dem til at forstå, at det første skridt i kampen for deres egen frihed er, at de tager ansvar for deres eget liv«. Selv var hun dog allerede dengang tæt på at give op, og hun fortrød bittert sin kamp. »Jeg har tabt alt. Mit land, min familie, mit liv. Alt har været forgæves, alene fordi jeg skulle kæmpe for retfærdighed og frihed. Det har ikke været det værd«. Det havde dengang taget tre år at afgøre sagen, og den var afgjort med den begrundelse, at hun ikke var i fare: »Hvorfor tre år? Jeg var i tvivl, om jeg skulle søge asyl, men da min mand sagde, at jeg ikke måtte vende tilbage, turde jeg ikke andet. Nu har jeg været væk i tre år. Hvad vil de iranske myndigheder ikke sige? Det er umuligt for mig at vende tilbage«. Fra da af begyndte det for alvor at gå tilbage. Fra Center Fasan kom hun til Kongelunden, og den kvinde, Michael Ehrenfels mødte her, var en forandret kvinde. »Nu går hun med krykke. Der er det ydre tilbage, men der er ikke noget indvendigt. Det er lige efter bogen. Hun har prøvet at begå selvmord flere gange. Jeg har sagt til hende: Kan du ikke komme til mig, inden du skærer dig, men så siger hun, at hun skærer sig, fordi det er den eneste måde, hun kan mærke sin krop«. 25-30 piller dagligt Også forfatteren og journalisten Knud Vilby har fulgt Sharareh meget tæt og for nylig skrev han i et læserbrev her i avisen. »Jeg får lov til at se den daglige ordinerede pilleration. Mellem 25 og 30 piller på en enkelt dag. Antidepressive piller, smertestillende piller, sovepiller. Piller i alle farver og størrelser. Udskrifter af sygejournaler fylder snesevis af sider. Gang på gang er konklusionen, at Sharareh i princippet er en velfungerende kvinde bortset fra den inoperable diskusprolaps og blodsygdommen, men at hendes situation gør, at hun bliver dårligere og dårligere. Et utal af læger og flere hospitaler har været involveret, men der er ikke så meget, de kan gøre. Det er hendes mangel på liv, der er ved at slå hende ihjel. Sharareh har gerne villet begå selvmord og har også tidligere prøvet. Hun føler for det meste, at hun har givet op og gerne vil herfra. Men hun har lovet sin datter ikke aktivt at tage livet af sig«. Som situationen er nu, er Sharareh så svag, at sandsynligheden for, at hun udvises til Iran ifølge Politikens oplysninger er meget lille. Men hun står til udvisning, og det gør hendes datter også. Datteren sidder i Sandholm-lejren. Hun er i dag 22 år, og derfor kan hun udvises separat fra sin mor. Politiken ville i forbindelse med denne artikel gerne have talt med Sharareh om, at International PEN er gået ind i hendes sag. Men det har ikke været muligt. Sharareh er i dag indlagt og under psykiatrisk behandling.