Nævninge voterer i æresdrabssag

Lige nu voterer nævningene i æresdrabssagen fra Slagelse. Går det, som landsretsdommer Michael Lerche i går lagde op til i landsretssagen om den dræbte Ghazala Khan, vil alle ni tiltalte familiemedlemmer i dag blive dømt for at have deltaget i drabet på den kun 18-årige kvinde foran stationen i Slagelse. Sker det, vil det ifølge eksperter være første gang i Nordeuropas retshistorie, at flere end blot selve gerningsmanden bliver dømt for et såkaldt æresdrab - også selv om der i lignende sager gentagne gange er gjort forsøg på at få flere familiemedlemmer dømt for en forbrydelse af denne slags. Sag fra Sverige faldt Så sent som i går led den svenske anklagemyndighed eksempelvis sit andet nederlag i en sag om »hedersmord« - som svenskerne kalder fænomenet: En 18-årig svensk-afghansk dreng og hans forældre stod i en ankesag ved hovrätten tiltalt for at have dræbt en ung mand ved at hælde kogende fritureolie ud over ham, banke ham med et baseballbat og stikke ham med 23 knivstik, fordi han havde indledt et forhold til en 16-årig datter i familien. Anklagemyndigheden mente, at forældrene var hovedbagmændene bag drabet - blandt andet havde de ifølge anklager Kjell Yngvesson lokket datteren i et baghold og puttet sovemiddel i hendes glas med saftevand, inden drabet på hendes kæreste fandt sted. Desuden havde moren fået brændemærker på sine hænder - angiveligt på grund af kogende olie. Kun sønnen dømt Hovrätten bekendtgjorde da også under gårsdagens domsafsigelse, at der meget muligt er tale om et drab begået for at genoprette familiens ære. Men ligesom ved tingsrätten blev kun sønnen, der havde taget hele skylden på sig, dømt. »Der er en tradition for i den slags sager, at man vælger en gerningsmand, som er under 18 år, og som skal udføre jobbet. Familien taler derefter sammen om, hvad man skal sige til politiet, og så er det svært at få bevist, om andre slægtninge har været med«, forklarer anklager Kjell Yngvesson. Tre brødre I en lignende sag fra Tyskland tog den yngste bror ud af en flok på tre også hele skylden for drabet på deres tysk-tyrkiske søster Hatun Sürücü. Det mente i hvert fald anklager Ulrike Zecher, der i april førte sagen ved rettens første instans i Berlin. Imidlertid kunne hun ikke i tilstrækkelig grad bevise sin påstand om, at den ene storebror havde stået for indkøbet af drabsvåbenet, mens den anden havde gjort sig skyldig i drab ved at støtte sin lillebror på gerningsstedet. Så også her blev kun den egentlige gerningsmand dømt for drabet. Ifølge den internationalt anerkendte forsker i æresdrab, nordmanden Unni Wikan, vil det have afgørende betydning, hvis nævningene i den danske sag om Ghazala Khan i dag finder alle ni familiemedlemmer og venner skyldige: »Det vil sende et stærkt signal ind i miljøer, hvor der findes tradition for æresdrab, om at det ikke kun er strafbart for gerningsmanden - det er også strafbart at deltage i planlægningen«, siger hun og understreger, at i de miljøer, hun taler om, er det langtfra alle, der accepterer æresdrab. Strengeste straf til hovedmanden Ender det med, at nævningene dømmer alle ni tiltalte skyldige, vil det da heller ikke nødvendigvis være gerningsmanden selv - Ghazalas 30-årige storebror - der får den længste fængselsdom. Ifølge lektor i strafferet Jørn Vestergaard lægger dansk ret op til, at den strengeste straf gives til »hovedmanden«: »Det vil sige den, i hvis interesse eller på hvis initiativ forbrydelsen er begået«.