Dom kan flytte æresdrab til hjemlande

Politiet kan få sværere ved at opklare æresdrab, efter at et nævningeting i går kendte alle ni tiltalte skyldige i drabet på den 18-årige Ghazala Khan i september sidste år. Det er den første sag, hvor familien bliver draget til ansvar for et æresdrab. Det kan nok virke som en advarsel mod at begå noget lignende. Men det kan også betyde, at æresdrab bliver flyttet til lande fjernt fra Danmark og dansk politi, påpeger kriminalkommissær Kurt Kragh fra Rigspolitiets Rejsehold. Æresdrab foregår i hjemlandet »Vi er opmærksomme på, at det kan føre til, at nogle vil træffe deres forholdsregler og sige, at så må de gøre det på en anden måde. Det kan medføre, at man vil bringe de unge til hjemlandet og eksekvere drabet dér. Vi håber selvfølgelig, at det vil sende et kraftigt signal til tilsvarende kulturer, så æresdrabene stopper. Men vi er ikke naive. Vi er godt klar over, at man ikke laver om på sådanne kulturer fra den ene dag til den anden. Det er noget, der tager tid«, siger kriminalkommissæren. Politiet ved fra blandt andet England, at nogle æresdrab først bliver gennemført, efter at familien har fået sendt den unge til hjemlandet. Norge har for tiden en sag, der minder om Ghazalas, men hvor drabet fandt sted i Pakistan. »Det var også en kvinde, der havde giftet sig uden familiens accept. Hun blev lokket til Pakistan, hvor dødsdommen blev eksekveret. Hun levede kun halvandet døgn derude, så var hun ombragt«, siger Kurt Kragh. Kan være sket før Kurt Kragh er ikke sikker på, om noget lignende ikke allerede er sket fra dansk grund. Og under alle omstændigheder ved politiet, at familien til den 14-årige Sonay, som i 2002 blev dræbt af sin far, havde planer om at føre hende til Irak. I Sonaysagen kunne politiet ikke afdække, om der stod flere end faderen bag drabet. Da Ghazala tre og et halvt år senere blev skudt foran Slagelse Banegård, besluttede Rejseholdet at sætte fuld styrke på at opklare, om der stod flere bag drabet end hendes broder, der affyrede skuddene. Slidsomt arbejde »Vi havde i kraft af vor viden fra andre sager en stærk mistanke om, at der havde medvirket flere. Sådan et drab er normalt ikke noget, som en broder bare selv træffer beslutning om. Man ved, det ofte er en beslutning, der træffes i familiens regi. Så vi satte os for at prøve det og sætte alle ressourcer ind«, siger kriminalkommissæren. Lige fra starten satte Rejseholdet ti mand til at assistere Slagelse Politi. Og de blev på sagen i månedsvis. »Det har været et langt, slidsomt arbejde, hvor vi stille og roligt har samlet det her puslespil. Og ikke mindst er det et helt utroligt arbejde, som anklagerne har udført. De har sat sig ind i hver eneste detalje i sagen. Det kræver det jo også«, påpeger Kurt Kragh. Kulturmønstre skal ændres Han er helt på det rene med, at det tager tid at ændre århundredgamle kulturmønstre og æresbegreber, og at opklaringen af drabet på Ghazala ikke i sig selv stopper æresdrab. Det kræver et meget tæt samarbejde mellem blandt andre politi, socialforvaltninger og krisecentre. »Er vi i grunden parate til at lytte til de advarselssignaler, der kommer fra unge kvinder, når de henvender sig til myndighederne«? spørger kriminalkommissæren.