Sommer er guf for farlig kød-bakterie

Sommeren er på mange måder en dejlig årstid. Varme og sol sender humørbarometeret helt i top hos danskerne, der valfarter til strand og skov. Men medaljen har en bagside, der kan ende med at gøre tusindvis af forbrugere alvorligt syge med diaré, feber og mavesmerter. For sommeren indebærer nemlig en eksplosion i antallet af campylobacter-bakterier i de danske kyllinger, der ligger i butikkernes kølediske. Eksponeret for campylobacter Der er ifølge Fødevarestyrelsen campylobacter i 25 procent af det danskproducerede kyllingekød set over et helt år. Men det tal dækker over store sæsonmæssige udsving. Om vinteren er mange kyllingeflokke helt fri for bakterien, og risikoen for at spise kød inficeret med campylobacter er begrænset. »Om sommeren er der dobbelt så meget campylobacter i kyllingekødet som gennemsnittet for hele året, selv om erhvervet gør en stor indsats for at holde bakterien ude af kyllingehusene. Og de fritgående kyllinger kan slet ikke undgå at blive eksponeret for campylobacter, da de går udendørs«, siger Henrik C. Wegener, der er forskningschef hos Danmarks Fødevareforskning. Ingen vinterbakterier Et kig i statistikken afslører eksempelvis, at Danpos slagteri i Aars sidste sommer fandt campylobacter i 90 procent af kødet i uge 29. 83 procent var befængt i uge 32, mens 71 procent indeholdt campylobacter i uge 35. Til sammenligning var der i flere vinteruger slet ingen campylobacter i kødet. Bakterien kommer ind i kyllingehusene fra naturen, hvor den er udbredt. Fugle og insekter er blandt smittebærerne. Om sommeren bevæger de sig langt mere, og derfor er risikoen langt større for, at bakterien kommer ind i kyllingehusene. Campylobacter var emnet for et samråd i Folketingets Fødevareudvalg i går, hvor forbrugerminister Lars Barfoed (K) gjorde rede for den danske indsats mod den frygtede bakterie, der ifølge Fødevarestyrelsen gjorde op mod 70.000 syge sidste år. Baggrunden var, at den daværende direktør i Danmarks Veterinærinstitut i 2002 rådede Fødevareministeriet til at kræve, at slagterierne kun solgte kyllingekød inficeret med campylobacter som frostvare. Frysning fjerner nemlig 99 procent af bakterierne, og derfor skrev direktør Knud Børge Pedersen, at »frysning er den løsning, der med sikkerhed kan reducere antallet af humane campylobactertilfælde hos mennesker, der forårsages af kyllinger«. Men ministeriet fulgte ikke anbefalingen om at stille krav til slagterierne om frysning af befængt kød. I stedet indgik parterne en frivillig aftale om »så vidt muligt« at fryse det inficerede kød. Det sker slet ikke i tilstrækkeligt omfang, mener oppositionen. Den henviser til, at en fjerdedel af det danske kyllingekød er inficeret med campylobacter, og anklager regeringen for at have svigtet sit ansvar. Mere udenlandsk kød Men vælger myndighederne at forbyde campylobacter i fersk kød, så opstår et nyt problem. Især om sommeren vil den høje forekomst af campylobacter betyde, at der ikke vil være nok fersk dansk kyllingekød på markedet til at indfri forbrugernes efterspørgsel. Det vil få supermarkederne til at købe mere fersk kylling i udlandet, og så er vi lige vidt, for op mod 80 procent af den importerede mængde kylling indeholder campylobacter. »Det kan skade forbrugerne mere«, sagde Barfoed. Derfor går ministerens strategi over for fjerkræbranchen på to ben: Slagterierne skal blive bedre til at forhindre, at bakterien kommer ind i kyllingehusene, og de skal blive bedre til at sortere de smittede flokke fra og bruge det inficerede kød til frostvarer. Forbrugerne kan selv beskytte sig mod at blive syge af campylobacter og andre bakterier ved at gennemstege kødet og sørge for, at det rå kyllingekød og kødsaften ikke rører andre madvarer.