Økonomer blåstempler velfærdsforlig

Opgaven med at ruste samfundsøkonomien til en fremtid med flere ældre er umiddelbart løst med velfærdsforliget. Det vurderer både den økonomiske overvismand, professor Peter Birch Sørensen, og professor Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet. »Der er mange positive elementer, der trækker klart i den rigtige retning. Man må tage hatten af for, at man nu er indstillet på at gøre noget ved tilbagetrækningsalderen«, siger Peter Birch Sørensen. Barsk reform Han peger således på, at opgaven med at udvide antallet af beskæftigede med 110.000 frem til 2025 i al væsentlighed er løst ved en langt barskere reform af efterløn og folkepension, end man umiddelbart kan læse ud af forligsteksten. Hele 85.000 job kommer netop som følge af de nye regler for efterløn og pension. »Selv om forliget ved første øjekast blot hæver efterlønsalderen og pensionsalderen med to år, så indfører man samtidig en effektiv levetidsindeksering, der betyder, at efterlønsalderen reelt er hævet til 63 år i 2025«, siger Peter Birch Sørensen. Efterløn hæves reelt Ifølge forliget skal politikerne i 2015 se på, hvordan restlevetiden for 60-årige har udviklet sig. Og hvis det viser sig, at de 60-årige til den til lever længere end i dag, betyder det, at både efterløns- og pensionsalderen hæves yderligere fra 2025. Og som landet ligger i dag, betyder udviklingen i levetiden, at efterlønsalderen reelt bliver 63 år i 2025, hvorefter den ad to omgange hæves til 64 år i 2045. Det kommer bag på professor Jørgen Goul Andersen, at forligspartierne lægger op til så kraftig en levetidsindeksering. »Mange har allerede i dag en de facto-efterlønsalder på 62 år, fordi der sker en modregning i deres private pensionsordninger, hvis de trækker sig tilbage tidligere. Så måske bliver den nu hævet til 64 år«, siger han. Alene det seneste årti er restlevetiden for de 60-årige alene steget med to år, viser tal fra Finansministeriet. Stram økonomi Jørgen Goul Andersen synes overordnet, at velfærdsforliget ser fornuftigt ud - ikke mindst giver det plusser i hans karakterbog, at efterlønnen er bevaret som en fornuftig tilbagetrækningsordning for dem, der ikke har de store fede private pensionsordninger. På minussiden fremhæver han, dels at der skulle være gjort mere på kort sigt for at få de 60-64-årige ud på arbejdsmarkedet, dels at de udgiftskrævende dele af velfærdsforliget - de 10 mia. kr., der er afsat til bl.a. forskning og uddannelse - bliver betalt med indtægter, der ikke er i hus her og nu. »Uanset hvordan man vender og drejer det, giver man de offentlige udgifter et løfte på forventet efterbevilling«, siger Jørgen Goul Andersen. Ikke plads til skattelettelser Overvismand Peter Birch Sørensen mener også, at det med forliget står klart, at der ikke plads til de store armbevægelser i de offentlige budgetter fremover. »Der er ikke levnet plads til at videreføre skattestoppet efter 2010 og slet ikke til skattelettelser. Og så skal der stadig være en historisk lav vækst på bare en halv procent om året i de offentlige udgifter, hvis det skal hænge sammen«, siger overvismanden. Bankøkonomerne anerkender over en bred kam, at der nu tages fat på de langsigtede udfordringer. Omvendt efterlyser man flere tiltag, der virker på kort sigt. »Den meget lange overgangsperiode for ændringen af efterløns- og pensionsalderen må betragtes som direkte uambitiøs. Vi havde gerne set tiltag, som også kunne øge arbejdsudbuddet mere, end aftalen lægger op til på kort sigt«, siger cheføkonom Helge Pedersen fra Nordea Markets.