Der rynkes ofte på næsen af de udsatte boligkvarterer i København. Spørger man de mennesker, der bor der, hvad de egentlig synes om det, er tendensen dog klart: Hele 81 procent af beboerne i Københavns udsatte boligkvarterer er tilfredse med at leve der. Det viser en ny undersøgelse lavet af NIRAS-konsulenterne for socialforvaltningen i København. Og 93 procent af beboerne svarer, at de ofte hilser på de andre beboere. Dog konkluderes det også, at hele 40 procent af beboerne sjældent taler med nogen af anden etnisk baggrund end dem selv. Hilser på hinanden Undersøgelsen bygger på besvarelser fra 2.391 beboere i områder med boligsociale projekter som for eksempel Lundtoftegade, Mjølnerparken og Tingbjerg. Navne, som klinger af ghetto, og det ved beboerne tilsyneladende godt - hele 73 procent af beboerene er overbeviste om, at andre københavnere har et negativt syn på deres lokalområde. »Vi skal arbejde med at nuancere nogle af de meget fastlåste opfattelser af bestemte kvarterer i København. Der ligger en udfordring i at gøre de københavnerne, der ikke selv bor i de udsatte områder, opmærksomme på den ret store tilfredshed, der faktisk er blandt beboerne«, siger socialborgmester Mikkel Warming (Enhl.). Hele trivselsundersøgelsen kan læses på Københavns Kommunes hjemmeside
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce



























